Menu

Skals vandt knebent i Hvam

image
08. maj 2022 kl. 12:25
Skals er stadig ubesejret efter uskøn kamp mod Kvik/Aalestrup

Skals kunne fredag aften se Klejtrup sætte point til, i topstriden og det gjorde ikke kampen mod Kvik/Aalestrup mindre vigtig, da Møldrup og Ulbjerg senere på dagen skulle møde hinanden, ville et af holdene sætte point til, derfor var 3 point vigtige ift. at lægge maksimalt pres på de andre hold, samtidig med at man potentielt kunne udbygge forspringet. 

På trods af nutidens tørke, var det en fin bane der ventede i Hvam, hvor kun banens hårdhed var noget man kunne sætte en finger på, solskin, let brise og flere fremmødte, heriblandt maskotten Bumle og ikke mindst Lisbeth, der i dagens anledning havde taget snackkurven med - og ikke mindst Puk der stadig ikke har set os tabe i år, måske det er holdets talisman(kvinde) 

Kvik der kæmper lidt for livet i bunden af rækken kunne ligeledes se, deres nærmeste konkurrenter fra Aars stjæle point fra Klejtrup, så fra deres side var kampen mod Skals lige så vigtig. Det var også et Kvik hold, der havde taget udgangspunkt fra en meget defensiv position, med en mission, at sparke langt efter deres 2 angribere, der skulle arbejde lidt på egen hånd. 

Skals sad godt på spillet, og forsøgte sig at spille meget langs jorden, i det, vinden gik lidt i mod i første halvleg, noget, af det syndrom, der også følger, er spillet i perioder gik en anelse for langsom, og der blev søgt mange direkte og forkerte beslutninger i stedet for at spille bolden mere rundt. 

Derfor var det også en spand koldt vand i hovedet, da Kvik/Aalestrup bragte sig foran efter 30 minutters spil, hvor de med en kompilation af flere tilfældige hændelser, lige pludselig stod i feltet og kunne sparke bolden i mål. Det var noget af det værste der kunne ske, Kvik trak sig længere til banen og blev svære at bryde igennem. og deres spil med at sende de to forreste på eventyr ved hver givet lejlighed ikke blev væsentlig mindre. 

Heldigvis lykkedes det kort før pausen for Skals at udligne, En bold fremad, fra Kim Sommer mod Lasse Broberg der søgte dybt og kom fri, og med et flot indlæg fandt William Slavensky, der flot kunne heade Skals på 1-1. Der var ikke mange fingre at sætte på præstationen i pausen, dog skulle koncentrationen skærpes, spillet flyde mere, og spilles hurtigere. 

Med de ord, var Skals klar til jagte føringen de næste 45 minutter, hvor Lasse Broberg efter 55 minutters spil tog sagen i egen hånd, hvor han modtager en løs bold på midten af banen og sætter i galop på Messi manér og flot, koldt og kynisk løber igennem forsvaret og sender bolden sikkert i mål - 2-1 til Skals. 

Der skulle dog ikke gå lang tid før Kvik/Aalestrup havde udlignet, nærmest ud af ingenting, med næsten samme opskrift, som ved føringsmålet, hvor Skals forsvaret ikke får afværget chancen og tilfældigheder gør at Kvik/Aalestrup kom fri og sparkede udligningen i kassen. 

Skals fortsatte med at jagte føringsmålet igen. og med flere gode muligheder, til Frederik Vejlby, Lasse Broberg og Nicklas Kaas, så begyndte det at spidse lidt til, men 7 minutter før tid kunne Lasse Broberg sparke sin anden fuldtræffer i kassen, efter en god aflevering fra Tim Nielsen, hvor Lasse vender på sin modstander i feltet og resolut sparker bolden i kassen. 

Kvik/Aalestrup jagtede en reducering, men evnerne til at skabe kampen, selv med lidt hjælp fra dagens dommer, der i slutminutterne dømte en anelse mod Skals lykkedes det ikke at komme tættere Skals målet og Skals kunne dermed sætte 3 point ind på konten og fastholde 1. pladsen.

Næste kamp er ude mod Aars, hvor 3 point skal forsøges at bringes ind på konten, i den vigtige topstrid, hvor kampen om at vende tilbage til serie 3 er det alt overskyggende mål.

Forår 24
06. maj kl. 08:49 Skals ramte ikke dagen mod VFF
Forår 24
01. maj kl. 09:33 Skals klar til hjemmekamp mod VFF
Forår 24
29. april kl. 08:48 Skals og KK07 delte i fredagens opgør
Forår 24
22. april kl. 08:57 Skals slog TVS
Luk