Menu

Skals tabte i Aars

image
16. oktober 2021 kl. 20:25
Det begynder efterhånden at se rigtig svært ud, hvis Skals stadig skal spille serie 3 efter nytår.

Skals var lørdag eftermiddag draget nordpå, hvor Aars ventede i et yderst vigtigt opgør, hvor vinderen vil have et fornuftigt lod, når vindere og tabere sidst på sæsonen skal findes. Kampen blev spillet på kunst, og der var lidt tilvænning fra Skals' side, men satte sig på kampen fra start. Det var tydeligt, at Aars ventede på omstillinger og stod dybt i banen og overlod initiativet til Skals. Derudover var en vind på langs af banen også med til sætte sit præg på kampen, hvor Skals dog forsøgte at holde bolden langs granulatet selvom man havde vinden i ryggen.

Skals kom kun frem til lige ved og næsten chancer, hvor Eldin Celjovic ramte stolpen efter fint forarbejde af William Slavensky. Men det var Aars der lykkedes med at sparke bolden i nettet først. Efter et boldtab på midten, kom en af de omstillinger Aars ventede på og en lang bold frem gav en friløber som blev omsat til mål kort efter blev det også 2-0 på noget der lignede en stor offside, men dommerens fløjte forblev tavs og dermed scoring. 

Nede 0-2 ved pausen selvom man havde haft bolden 2/3 af tiden var der kun en ting at gøre, forsæt med at spille, arbejde stenhårdt og omsætte chancerne til mål. 

Skals fortsatte 2. halvleg som første, og lagde et tungt pres, Aars gik ned og spillede med 5 i forsvaret men lod Skals have bolden dog fik Skals forvaltet bolden bedre og kom til flere muligheder, men ind vil bolden ikke - noget derefter hånden er ved at blive et syndrom. 

Efter 65 minutter lykkedes det dog, et godt angreb der blev spillet godt igennem ender med indlæg fra Nicklas Kaas der finder Marcus Bruun Kristensen der får afsluttet mod mål, hvor Eldin Celjovic står klar til at dirigere bolden ind i kassen og nu var troen tilbage hos de grønne - som fortsætte med at spille og skabe chancer, dog åbnes der også lidt op i den anden ende, hvor Frederik Broberg er med til at holde Skals inde i kampen med 3 redninger efter friløbere. 

Det blev dog ikke til en udligning, derimod en Aars scoring kort før tid, efter samme opskrift som de to foregående mål og dermed lukkede de kampen til 3-1. Nu begynder kæden at strammes for Skals, der står med det ene ben i serie 4. Dog er bolden stadig rund og der er stadig muligheder. Dog skal der sejr til i den næste kamp mod Rosendal.

Forår 24
06. maj kl. 08:49 Skals ramte ikke dagen mod VFF
Forår 24
01. maj kl. 09:33 Skals klar til hjemmekamp mod VFF
Forår 24
29. april kl. 08:48 Skals og KK07 delte i fredagens opgør
Forår 24
22. april kl. 08:57 Skals slog TVS
Luk