Menu

Skals sejrede i Vindblæs(t)

image Lasse Broberg (øverst th) og Frederik Vejlby (Nederst tv) scorede målene for de grønne
04. april 2022 kl. 10:03
Det første af to topopgør blev vundet mod puljens nordligste modstander

Gps'en var sat til Vindblæs multicenter - 50 km og 43 minutters kørsel senere fortæller den venlige stemme "100 meter til destination" - Det kan ikke være rigtigt! men ganske vist, mellem marker og træer dukker Vindblæs multicenter frem. Havde man kørt mere end det tilladte, var man nok strøget forbi. Efter en varm modtagelse af den første Vindblæs spiller, der stod og ventede på sine holdkammerater, kunne man tørt konstatere, der var låst ind til omklædningsrummene. En kort snak med "fjenden" der desværre kunne konstatere, at banens beskaffenhed ikke var særlig god med en ærgelse - nærmest undskyldende over at man ikke kan tilbyde kommunerne hjælp med at passe og pleje banerne for alle parters skyld, når nu man har redskaberne i området. Kort efter kom nøglen, holdkammeraterne og omklædningen kunne begynde. I en bygning der skulle vise sig at være en stærk kontrast til baneforholdene.

Kort efter en briefing om weekendens eskapader, sjove anekdoter og små stikpiller til hinanden tog Thomas Christophersen ordet. Hvor det vigtigste pointer var - fight, koncentration og skarphed. Derefter fulgte den sidste påklædning inden udvandring til banerne. Det var mildelst talt ikke lysten der drev værket oven på det første med fjordvinden og en bane der var mere farlig at spille på - Gudskelov kunne man dreje hovedet og se at hverken Kasper Kurdahl, Christian og Mads Holmgren ikke var med, så der var håb om at kampen kunne gennemføres uden ankelskader. 

Opvarmningen gik nogenlunde, det bare sjove boldtab hist og her samt en bold der var svær at styre gjorde betingelserne svære, men som min far altid sagde da jeg var lille - Det er ens for begge hold. Hvilket kan være svært at argumentere i mod.

Kort inden kampstart mødte Skals mest indkarnede fans frem. Maskotten Bumle havde taget familien med ud i de første dage af forårsmånederne og med en designer snor, stolt kunne vise sig frem, inden han krøb om i læ. 

Kampen blev fløjtet op og med Skals med en meget snær del af sidevinden som medvind, kunne lægge et mindre pres på de røde fra Vindblæs, der mest af alt satsede på omstillinger langs kanterne blev presset tilbage af en yderst arbejdssom midtbane, bestående af elegantieren Marcus Bruun der sammen med front duoen Lasse Broberg og William Slavensky skulle binde det hele sammen. Anfører og duelmaestro Lucas Bruun Kristensen og krigeren fra Ulbjerg Martin Nonbo, der mildelst talt gjorde det til et mareridt for Vindblæs at forsøge at komme igennem midten. 

Meget af spillet foregik ovre i venste side, hvor Tim Nielsen havde sat sig på wingbacken og med små lækre detaljer, fik orkestreret mange fine ting. Bag ham stod Baheerathan Arumugasamy der fuldstændig lukkede Vindblæs' højre side ned. Derfor var det ovre i Skals' højre side Vindblæs prøvede at komme igennem, hvor Emil Berg fik lukket godt ned sammen med Frederik Vejlby der stod godt i mod de hurtige omstillingere, selvom der kom enkelte chancer stod Frederik Broberg i målet som en ung Palle Plankeværk. 

Efter 10 minutter kom Skals' første store chance da Kim Sommer sender et vel tempereret frispark fra midten af banen, over Vindblæs forsvaret til Lasse Broberg, der viser glimrende teknik, men dårlige afslutningsevner og får overplaceret sit forsøg og sparker forbi. Skals var pågående flere gange uden for alvor at blive farlige, før Kim Sommer endnu en gang finder Lasse Broberg via et frispark midt på banen, men Lasses hovedstød bliver flot afværget af Vindblæs målmanden, der viste gode reflekser. 

Indtil da, havde der ikke været nogle mål at lune de fremmødte fans på, hvor højdepunktet indtil videre var Lisbeth Vejlbys snackkurv, hvor der mere eller mindre var alt hvad hjertet begæret. 

Vindblæs har i perioden også gode forsøg, hvor Frederik Broberg agerer sprællemand og holder bolden ude af rosenburet. Efter 35 minutters får Skals en mindre kavalkade af hjørnespark, som Frederik Vejlby tager sig af. De første bliver headet til hjørne, det næste er tæt på selvmål og efter alle gode gange 3 sender Frederik Vejlby en bold indover, og ligesom forrige uges oplæg til Lasse Broberg, hvor der er taget forbehold for vind og vejr ender bolden i nettet direkte ude fra hjørneflaget. Hvis ikke der var en titel på Netflix der hed "Drengen der tæmmede vinden" så var der ihvert fald materiale til at lave en dokumentar og Frederik Vejlby.

Kort før pausen, fandt Kim Sommer atter Lasse Broberg, men igen ville bolden ikke ind. Derfor var det Skals der kunne gå til pause foran 1-0 en føring der burde havde været større, hvor Marcus Bruun Kristensen også var tæt på efter forarbejde af William Slavensky. Der var ikke meget Thomas Christophersen kunne sætte en finger på efter 1. halvlegs indsats, hvor spillet var godt under omstændighederne og indstillingen og fight var i topklasse. Så der blev appelleret til koncentration og skarphed, hvor der blev skævet lidt til Lasse Broberg.

2. halvleg startede som første sluttede Skals mest i teten og bolden mest på Vindblæs halvdel. Efter 10 minutter kunne Lasse Broberg der efterhånden havde sparket sig varm trille bolden ind bag Vindblæs keeperen der til trods for boldens fart, der ikke kunne vælte en liter mælk, var uden chancen ovenpå den intelligente afslutning.

5 minutter senere bad Lasse Broberg Thomas Christophersen igang, Lasse havde i pausen set Lisbeths snackkurv og var klar til at undersøge sagen nærmere. Inden Lasse kom ud, nåede han at score endnu en gang og bragte sin sæsontotal op på 5 på et flot hovedstød hvor han kaster sig foran sin oppasser og header William Slavensky flotte indlæg i kassen. 

Frederik Vejlby var heller ikke færdig med at brilliere fra sin position på venstre kanten. hvor han skærer ind i banen og flot runder forsvarsspillere og Vindblæs målmanden inden han elegant sender bolden i mål til 4-0. Kort efter kom Mikkel King på banen, men måtte kort efter se sig præsenteret for det gule kort - om det var Lisbeths snackkurv, eller frygten for at Lasse ville spise det hele, vides ikke ikke desto mindre skulle Skals spille i undertal de næste 10 minutter, en periode Skals klarede uden større problemer, dog var Vindblæs tæt på efter et frispark, hvor Frederik Broberg i målet hev en flot redning op helt ude ved stolpen. Foruden sejren, var det vigtigt at holde 0'et en bedrift der desværre et set sjældent de seneste par sæsoner.

Det sidste 15 minutter blev der spillet lidt mere fysisk, hvilket var god træning til Skals' unge drenge, der viste de kunne stå godt i mod og ofte kom godt ud af duellerne. Anders Kuhr kom ind på højrekanten og arbejdede stenhårdt sammen med Oliver Kvist, der kom ind og agerede angrebsmakker med Mikkel King, der arbejde godt igennem indtil dommerens slutfløjt.

Hvor resten af truppen kunne komme ud og se at nu var Lisbeths snackkurv tom - dog var Bumle i godt humør med udsigt til at komme ud og sidde i bilen med varmen skruet op på max.

Dermed er Skals med max point lige som Ulbjerg - for 2 kampe inden holdene krydser klinger på fredag, hvor både 1. pladsen, håneretten og en fredagscafe på gymnasierne er på spil 

 

Forår 24
I dag kl. 08:49 Skals ramte ikke dagen mod VFF
Forår 24
01. maj kl. 09:33 Skals klar til hjemmekamp mod VFF
Forår 24
29. april kl. 08:48 Skals og KK07 delte i fredagens opgør
Forår 24
22. april kl. 08:57 Skals slog TVS
Luk