Menu

Skals led første nederlag i 2022

image
05. september 2022 kl. 08:44
20 kampe skulle der gå, før det lykkedes et hold at slå Skals

Der var lagt op til et spændende og vigtigt top-opgør lørdag eftermiddag, da Skals tog i mod Borup, samtidig var det optakt til den store byfest-fest som skulle foregå inde i hallen senere på aften, så stadion var tæt på pakket og dannede rammen om lokalderbyet. 

Det var et noget amputeret hold, som Skals havde med i forhold til sidste uges storsejr over Højslev st. da Martin Nonbo, Lasse Broberg og Baheerathan Arumugasamy alle var  fraværende af forskellige årsager, hvilket også satte sit præg på Thomas Christophersens taktik til opgøret. 

Meget ulig Skals' filosofi skulle Borup have bolden så man fik lukket ned for deres omstillinger og derefter lukrere på deres fejl. Den del af planen lykkedes i de første 45 minutter næsten til UG, især efter 2 minutters spil, hvor Anders Slavensky opsnapper bolden midt på banen og finde Mikkel King der med en kløgtig aflevering finder Williams Slavensky, der efter et par fine træk banker kuglen op i hjørnet uden chance for Borup målmanden der måtte sprælle forgæves. 

Efter Scoringen kom Borup (meget) mere på bolden dog uden rigtig at skabe det helt store, Frederik Broberg i målet tog godt i mod indlæg og de skud der kom. Skals havde problemer med at sætte noget ordentlig sammen, og når der endelig var optræt til muligheder blev den forkerte løsning ofte valgt.

Derudover var det tydeligt at Borup havde valgt en mere aggressiv taktik til dagens opgør, hvor Skals fik flere gange obstrueret deres omstillinger, uden dog der kom henstillinger til de gule.

Skals kunne gå til pause foran 1-0 og der blev justeret lidt på opstillingen for at bedre kunne stå til Borups overtag og for at kunnne tage i mod Borup spillerne i stedet for at skulle forholde sig til, hvor de løb hen. 

Omstruktueringen virkede fint indtil 50 minutters spil, hvor en opspilsfejl førte til Borups udligning og 10 minutter senere brød de igennem i Skals' højreside, og bragte sig foran 2-1 dermed var taktikken gået i stykker, men Skals forblev tålmodige og ventede på at få en mulighed eller to som kunne give et mål eller to. Sværere gjorde Skals det for sig selv, da Borup blev tilkendt et korrekt straffespark, der i Skals favør heldigvis blev misbrugt. 

Kort før tid var der dramatik i Borup feltet da Emil Berg blev væltet omkuld men dommerens fløjte forblev tavs. Og dermed kunne Borup løbe med derbysejren og konsolidere sig på førstepladsen i puljen.

I næste weekend skal Skals en tur til Eastside og forsøge at komme tilbage på sporet for at holde snor i Borup, Bjerregrav og Sparkær der lige nu ligger foran Skals

Forår 24
01. maj kl. 09:33 Skals klar til hjemmekamp mod VFF
Forår 24
29. april kl. 08:48 Skals og KK07 delte i fredagens opgør
Forår 24
22. april kl. 08:57 Skals slog TVS
Forår 24
19. april kl. 13:06 Skals møder TVS lørdag eftermiddag
Luk