Skals vandt over Sparkær og er i finalen ved Fjends Cup
Arbejdssejr efter mareridtsstart - nu venter 4 finale på 5 år.
Torsdag aften var der lagt op til et spændende opgør mellem Skals og Sparkær der har for vane at spille tætte opgør - dagens “brag” var ingen undtagelse.
Skals var uden træner Thomas Christophersen, grundet arbejde i forbindelse med Viborgs avancement i Europa men han havde lagt skæbnen i Baheerathan Arumugasamy og Kim Sommers hænder, der skulle sætte holdet op til et intenst opgør. Ydermere var Lasse Broberg fraværende. Ift. Tirsdagsopgøret mod Borup var William Slavensky og Anders Slavensky tilbage i truppen. Derudover var Kim Antonsen tilbage efter en mindre knæskade. Samtidig var der debut til Jacob Graves der efterlod et
stærkt indtryk.
Skals vidste at Sparkær vil komme buldrende de første mange minutter indtil luften ikke rakte længere. Derfor var det vigtigt at stå i mod. Lige netop det at stå i mod lykkedes ikke ret godt de første 20 minutter. Hvor Sparkær kom igennem til meget. Allerede efter 3 minutter udnytter Sparkær en opspilsfejl. Og efterfølgende får de presset godt på med dødbolde og efter 20 minutters tid. Stod den 2-0. Herfra virkede det til at være op ad bakke for de grønklædte. Men herfra begyndte kampen at vende bid for bid. Og noget af det som Skals havde snakket om inden opgøret om at holde i bolden. Begyndte at lykkedes. Samtidig med at duellerne begyndte at falde ud til Skals’ fordel.
Efter 30 minutters spil arbejder Kim Antonsen sig til et frispark på kanten af feltet efter fint opspil i højre side der involverede Frederik Vejlby og William Slavensky.
William Slavesky sender frisparket mod mål og Oliver Kvist er hurtigt over riposten og reducerer for Skals.
Inden pausen er William også ved at komme fri efter en stikning fra Kim Sommer der i dagens indledning var tilbage på den centrale del af banen. Desværre får Sparkær målmanden afværget Williams forsøg og dermed går Skals til pause bagud 2–1.
I pausen opfordres holdet til at fortsætte de samme takter fra sidste halvdel af 1. Halvleg. Og stille og rolig nedbryde Sparkær der med tiden så trættere og trættere ud.
Efter 60 minutters spil udligner Skals næsten efter samme koncept som lige inden pausen. Kim Sommer får spillet William Slavensky mod mål der denne gang sparker kuglen i mål. Det virkede til at være en lille mavepuster på Sparkær og 15 minutter senere kommer Skals foran hvor der bliver spillet fint fodbold. Jacob Graves går med fra sin position fra venstre back og finder Kim Antonsen der desværre kun får prikket bolden mod mål. Men det er nok til at returen ender hos Jacob der via stolpen sender Skals på sejrs kurs.
4-2 bliver det også da Kim Antonsen udnytter sin fart og sikkert sparker bolden i kassen. Sparkær presser på og de bliver lange. Det giver Skals muligheder for at holde på bolden fremme på banen. I ly af en træningskamp bliver der stadig spillet mod mål. Men i en ordinær kamp var der nok hold lidt længere på bolden og spillet mere rutineret og klogt.
Med 30 sekunder igen kommer Sparkær på 3-4 men Skals afværgede det sidste pres og er dermed finaleklar lørdag eftermiddag.
Efterår 24
25. oktober kl. 11:31
Skals spiller årets sidste kamp på hjemmebanen i Skals
Efterår 24
20. oktober kl. 20:13
Skals tabte mod Ørslevkloster
Efterår 24
18. oktober kl. 21:19
Skals møder Ørslevkloster
Efterår 24
15. oktober kl. 10:18
Skals tabte mod Viborg