Menu

Skals vandt mod Bording

image
Kim Sommer
15. maj 2021 kl. 20:38
Skals var nede 0-1 men fik vendt skuden i anden halvleg
Der var vigtige point på spil, da Skals og Bording krydsede klinger lørdag eftermiddag på Skals Stadion. Kampen om at komme fri af hinanden og ligge lidt afstand til bunden var hovedtemaet, hvor Skals samtidig skulle bygge videre på pointhøsten og skulle til at finde momentum og tilbage til dyderne. 

Og det med at finde tilbage til dyderne det er noget der skal arbejdes på, en lidt negativ tendens, er at Skals er for langsomme til at komme ind i kampen og komme med det udtryk, det drive og vise man er 110% klar til at spille fodbold. En tendens der desværre har stået på det meste af foråret. 

Selvom Skals var mest på bolden så var det på den sidste 1/3 at der manglede skarphed, og evnen til at gøre hinanden gode og komme ind i farlige situationer var ikke til stede, hvor man i de første 45 minutter godt kunne være i tvivl om det godt nok var et serie 2 mandskab der var mødt op. Alt for mange dårlige beslutninger satte Skals under pres på unødvendige tidspunkter. Hvor Bording efter en omstilling fra et Skals hjørnespark næsten fik frit lejde til at de i sidste ende kunne sparke et flot mål ind i det fjerneste stolpe uden chance for Nicklas Kristensen i målet - og så var Skals bagud igen! 

Målet vækkede Skals spillerne en anelse men det blev ikke til ret meget mere en et par behjertet forsøg hvor Rasmus Øvad havde hjemmeholdets bedste afslutning. 

Skals spillerne fik en lille opsang i pausen og der skulle skrues på samtlige knapper, hvis man skulle gøre sig nogle forhåbninger om at have noget som helst med sig fra kampen - og det skulle man have. Ellers var man ikke berettiget til den grønne trøje. 

Om det var en blanding af træthed fra Bordings spillere eller om Skals spillerne fik lagt mere energi i det skals være usagt. Men Skals fik lagt et mindre tryk for Bording der nu kom med sporadiske forsøg. Hvor de blandt andet havde et forsøg på overliggeren. Skals var bedre til at få sat tingene op og brede spillet ud og flytte bolden fra side til side og få Bording spillerne ud og løbe. Men de blå fra Bording stod godt i mod og fik blokeret skudene der kom, dog måtte Kim Bager Antonsen se sit skud snitte overliggeren. 

Vi skulle også hen 20 minutter før tid før Kim Bager Antonsen kom højest på et hjørnespark og fik dirigeret bolden hen mod det fjerneste hjørne, dog var der en Bording forsvarsspiller der diskede op med en Schmeichel refleks og dagens dommer Gert Aaby måtte helt korrekt dømme straffe og vise det røde kort. Dommertrioen der ret beset dømte en rigtig god kamp over hele linjen. Straffesparket omsatte Kasper Kurdahl med vanlig kølighed i Christian Holmgrens fravær. 

Det røde kort indledte 20 minutter med et massivt tryk på Bordings mål. Men i lang tid virkede det ikke til at det vil lykkedes Skals og få bragt bolden i kassen, hvor Kim Bager Antonsen lidt tvivlsomt fik underkendt sit mål for offside og Rasmus Øvad der headede på overliggeren. 

Dog skal man spille til dommerens sidste fløjt og dybt inde i Gert Aabys tillægstid dukkede Kim Sommer op inde i feltet efter et hjørnespark, hvor bolden røg lidt frem og tilbage og en clearing endte i brystet, der efter utallige timer på træningsbanen og på diverse fodboldskoler stille og rolig blev taget ned en han med de sidste kræfter kunne sparke bolden over i det fjerneste hjørne langs græsset uden chance for Bording målmanden og til store begejstring for de grønne der endte med 3 point i den vigtige duel om at komme med i den øverste halvdel. 

Nu venter der en kampfri uge inden man drager til Ørum og møder Foulum,
Hvor Skals har revanche til gode. 


Efterår 24
25. oktober kl. 11:31 Skals spiller årets sidste kamp på hjemmebanen i Skals
Efterår 24
20. oktober kl. 20:13 Skals tabte mod Ørslevkloster
Efterår 24
18. oktober kl. 21:19 Skals møder Ørslevkloster
Efterår 24
15. oktober kl. 10:18 Skals tabte mod Viborg
Luk