Skals tager imod Vindblæs
Fredag aften skal de grønne fra Skals FF forsøge at holde sig på sporet når Vindblæs gæster Skals stadion. Vindblæs har i de forgangne sæsoner været snublende tæt på oprykning men har måttet se sig slået på målstregen gang på gang. I denne sæson ligner det en placering i tabellens midten, efter at Viborg holdene indtager de øverste pladser.
Selvom det indtil nu er blevet til 13 point, så er kommer Vindblæs til Skals med selvtilliden i orden efter det blev til en 6-2 sejr over Kvik/Aalestrup. Vindblæs er næsten sikre på at ikke at rykke ned, med andre ord, der skulle ske mirakler hvis de 9 point der skiller dem og nedrykningspladserne ad skulle kunne true de rødklædte.
Skals kommer også til kampen i fin form, hvor 5 kampe er blevet konverteret til 5 sejre og dermed 15 point. Skals går stadig benhårdt efter tilbagevenden til serie 3 men forud ligger der nogle spændende og tætte kampe, mod blandt andet fredagens modstander og så Ulbjerg og Møldrup. Sidstnævnte hænger stadig på i oprykningsduellen, hvor de med 4 point er tætteste modstander i kampen om oprykning. Ulbjerg meldte sig tilbage i kampen efter sejren over Klejtrup, hvor de i skrivende stund har 7 point op til Skals.
Sidst Skals og Vindblæs krydsende klinger, var det på en knoldet og med en ekstrem vind der drillede begge hold. Skals kom sejrrigt ud af opgøret med en 4-0 sejr. Der kunne godt have været scoret flere mål i begge ender men der var ikke så meget at indvende i mod i forhold til sejren. Vindblæs var dog et stærk hold, med spidskompentencer der kan gøre ondt på mange hold - inkl. Skals. Derfor er det også et Skalsmandskab der skal være klar fredag aften, hvis sejren skal i hus.