Menu

Skals spillede uafgjort mod Stoholm i første kamp

image
27. juli 2017 kl. 22:52
Selvom Skals havde bolden i rigtig store dele af kampen og var bedst, var det ikke nok til at få alle 3 point.

Så blev efterårssæsonen sparket i gang, som optakten foreskrev var det til Fjends cup mod Stoholm som også spiller serie 2 i efteråret, så på mange parametre en god træningsmodstander. 

Kampen forløb som forventet, Skals meget på bolden og Stoholm stod meget langt tilbage. 1 halvleg var en mindre stillingskrig for spillet foregik mest mellem felterne, hvor den sidste aflevering oftest glippede. Stoholm ventede på omstillingerne, men havde kun 2-3 mand med, hvilket gjorde de hurtigt kom i undertal.

Starten på 2. halvleg lignede meget 1. halvleg, men Skals var bedre til at spille mellem linjerne og bredt, hvilket fik Stoholm ud og løbe mange meter. Stoholms kontrastød blev også færre som halvlegen skred frem. 

Der skulle spilles små 15 minutter af halvlegen før der skete lidt. Orla Krogh havde skiftet Søren Skjærris, Rasmus BP Pedersen og Kristoffer Pulapa ind, og netop de 3 havde en afgørende betydning for at Skals kom foran. 

Rasmus BP tager et dybdeløb, hvorefter han får spillet bolden ud til Søren Skjærris på kanten som ligger et knivskarps indlæg ind i feltet, hvor Kristoffer Pulapa dukker op og på ægte Jon Dahl Tomassen maner sætter indersiden på og placerer bolden helt uden chancer for målmanden i Stoholm målet. 

Men glæden varede ikke længe. En ellers stærk Skals bagkæde slap koncentrationen i et kort øjeblik og det endte med at en ellers "sikker" bold blev spillet ind foran mål til en Stoholm spiller som takkede og sendte bolden i mål.

Så status var stadig quo - men kort efter var der ravage i Stoholm feltet og en bold dumpede ned foran Kristoffer Pulapa som desværre ikke får ramt bolden - Overskrifterne var næsten allerede skrevet da man så hvem bolden var dumpede ned til - men heldigvis har vi ikke en fast deadline her på redaktionen så den kunne vi nå at skifte igen. Bolden endte efter klumpspil at ende over mål. 

I de sidste minutter fik Stoholm muligheden ved et frispark at score, men Skals defensiven fik afvist og dommeren kunne fløjte af og det endte hermed i remis. 

Det betyder at puljen stadig er meget åben da Feldborg/Haderup slog Mønsted og ligger derfor i en god position til at gå videre. Det kræver point enten mod Skals eller Stoholm. Netop Skals møder de på Lørdag, hvor en sejr for de grønblusede er et must, hvis Skals selv vil kunne afgøre det i den sidste puljekamp på tirsdag mod Mønsted.

Efterår 24
25. oktober kl. 11:31 Skals spiller årets sidste kamp på hjemmebanen i Skals
Efterår 24
20. oktober kl. 20:13 Skals tabte mod Ørslevkloster
Efterår 24
18. oktober kl. 21:19 Skals møder Ørslevkloster
Efterår 24
15. oktober kl. 10:18 Skals tabte mod Viborg
Luk