Menu

Skals spillede uafgjort i sidste kamp ved Fjends cup

image
05. august 2017 kl. 20:54
Dette betød at kampen om 3. pladsen skulle afgøres på amerikansk straffe.

Om det var skuffelse, trætte ben eller indstillingen generelt skal vi lade være usagt, men Skals havde noget svært ved at komme igang i dagens kamp om 3. pladsen i Fjends cup mod Stoholm. I kampens indledning var Stoholm bedst og havde flere angreb som kunne have resulteret i mål, men deres skarphed gjorde at Skals stille og roligt kunne arbejde sig ind i kampen. 

Det var dog Stoholm der kunne juble først da de via ganske få afleveringer lykkedes af sparke bolden ind bag vikarierende målmand Rasmus BP Pedersen som ikke kunne gøre ret meget ved det. 

Der var Stoholm på rigtig mange ting i de første 30 minutter, hvor deres til tider hensynsløse spil i tacklingerne frustrerede Skals spillerne - Det var dog Skals der blev præsenteret for det første gule kort ved Nichlas Jacobsen for brok, efter at han måtte springe for livet for at undgå en Stoholm spiller som kom glidende hen af græsset. 

Da Skals var blevet fuldtallige var det så Stoholm til at se gult, ovenikøbet 2 gange, først efter en eftertackling på Kandeepan Arumugasamy og kort efter på Rasmus "BP" Pedersen, dette satte en lille stopper på Stoholms sene tacklinger og Skals var i overtal resten af halvlegen. 

Dog fik Skals ikke scoret før pausen og måtte derfor gå til pause bagud 1-0 selvom præstationspilen var opadgående mod slutningen af halvlegen hvor Stoholm i undertal og virkede til at have tabt pusten en lille smule.

Fra 2. halvlegs start sad Skals fuldstændig på tingene og Stoholm brugte igen "Rocky" taktikken med at stå langt tilbage og modtage angreb på angreb en taktik der så ud til at lykkedes indtil da der  var spillet små 15 minutter af 2. halvleg hvor Bastian Terp kunne sende et hjørnespark indover hvor Nichlas Jacobsen ved bagstolpen sender bolden ind foran mål igen, hvor Mikkel Boi for 2. kamp i træk sender bolden i netmaskerne til stillingen 1-1

Skals moste efter scoringen mere på, og det var sporadisk hvad Stoholm havde at byde på men herodisk kæmpede de for at holde Skals væk fra deres mål, men ca. 15 minutter før tid, Slap Bastian Terp igennem med et dybdeløb og selvom der inden afslutningen blev lavet et mindre straffespark på Bastian Terp blev han på benene og kunne sparke bolden forbi Stoholm målmanden til 2-1 i Skals favør.

Så troede mange at det bare var et spørgsmål om at cruise sejren sikkert hjem. Men relativt kort efter Skals føringen var Stoholm over midten med bolden for 4 gang i halvlegen, og et dybdeløb var en Stoholm midtbanespiller som ikke blev markeret af Skals midtbanen gav en farlig situation i feltet som dog lignede at Skals havde kontrol over, men da Søren Skjærris kom ud af balance var det nemt for Stoholm spilleren at sende bolden indover til en anden Stoholm spiller som relativt nemt kunne udligne.

Herefter var blev der på ny lanceret endnu et tungt Skals pres og med forsøg fra Baheerathan Arumugasamy, Mikkel Boi forblev stillingen 2-2 selvom Stoholm i sidste sekund var tæt på at spille sig fri, men Kim Sommer kom imellem og fik afviklet situationen og kampen skulle derfor afgøres i Amerikansk straffe som Skals dog ikke har så gode minder med, hvor de blev slået ud af Borup sidste år. Stoholm blev slået ud i Semifinalen af Ravnsbjerg/Løgstrup ligeså på amerikansk straffe.

Hvis der nu sidder nogen og undrer sig over hvad amerikansk straffe er, så skal man ikke spørge Kandeepan Arumugasamy, - Men dette vender vi tilbage til. Amerikansk straffe går i sin enkelthed ud på at sparkeren starter fra midterlinjen med bolden og løber ned mod målet, hvor han inden for 10 sekunder skal forsøge at sparke bolden forbi målmanden. 

Stoholm lagde ud og scorede og så kommer vi til den føromtalte situation, det var nu blevet Kandeepan Arumugasamys tur, som ellers plejer at være god til denne disciplin, startede med bolden men tog så langt et træk at målmanden nåede bolden før Kandeepan fik sin anden berøring - vi taler her om en 60 meter margin. Dette gjorde at stillingen var 1-0 til Stoholm efter første runde, Stoholm satte også deres andet spark ind, før Mikkel Boi smart loppede bolden over Stoholm målmanden og fik reduceret til 2-1 Stoholm gjorde det også til 3-1 hvorefter det blev Bastian Terps tur, som ikke kunne omsætte muligheden og Stoholm kunne så gøre det til 4-1 og dermed sikre sig 3. pladsen.

Endnu en gang er Fjends cup overstået, en glimrende turnering som vi i Skals er glade for at deltage i, som giver nogle gode kampe og giver mulighed for at give nogle kamp minutter i benene og se nye spillere an og vi glæder os til næste år, hvor det må være Skals tur til at komme til finalen.

Næste kamp er i DBU turneringen mod Silkeborg Kammeraterne som også er nedrykker fra serie 1. 

Efterår 24
25. oktober kl. 11:31 Skals spiller årets sidste kamp på hjemmebanen i Skals
Efterår 24
20. oktober kl. 20:13 Skals tabte mod Ørslevkloster
Efterår 24
18. oktober kl. 21:19 Skals møder Ørslevkloster
Efterår 24
15. oktober kl. 10:18 Skals tabte mod Viborg
Luk