Menu

Skals smed det hele væk med Aars

image
26. maj 2019 kl. 20:50
En god og disciplineret indsats blev smidt væk på 4 minutter i fredagens kamp mod Aars

Skals havde alle tiders chance for at hente point på Nørager/Rørbæk efter de i løbet af ugen havde tabt til Rosendal. Men først skulle Aars besejres, og netop Aars har Skals haft det svært ved, samtidig skulle Aars hente point i Skals for at holde sig inde i kampen oprykning. Så der var meget på spil i Skals fredag aften. 

Fra kampens start var det tydeligt hvad begge hold ville. Aars stod længere tilbage på banen og ville satse på hurtige omstillinger, hvor Skals var mest på bolden, men der blev spillet for meget til siden og bagud, hvilket ikke gav de helt farlige situationer. 

En enkelt gang i kampens første 25 minutter var Skals dog farlige. Da en lang bold endte for Mads Købkes fødder og med en afslutning udefra 25 meteren ramte desværre overliggeren og gik ud i åbent spil igen. Til stor ærgrelse for hjemmeholdet publikum. 

Efter 30 minutter var Mads Købke på færd igen. En bold fra Kasper Kurdahl op mod Simon Hermann der på mesterlig maner fik taget bolden ned og iscenesat Købke der med et flot løb og resolut afslutningen kunne sparke Skals i front da afslutningen koldt og klinisk gik nede ved fjerneste stolpe. 

Efter scoringen kom Aars bedre med men uden rigtig at tilspille sig nogle større chancer. Derfor lignede det to hold der ville gå til pause ved stillingen 1-0. Men kort før pausefløjtet fik Skals et hjørnespark, hvor Kim Sommer var tæt på at score, men Christian Holmgren var hurtig over den løse bold i feltet og kunne prikke den ind til 2-0.

Efter pausen lignede spillet meget første halvleg, Skals havde gode seancer med presspillet, hvilket gav nogle løse chancer, men uden for alvor at blive helt farlige. Det lykkedes da også Skals at få bolden i nettet, men det blev desværre underkendt for offside. 

Efter 75 minutter lignede det at sejren bare skulle køres hjem, da Aars blev reduceret til 10 mand, efter de blev præsenteret for et gult kort. Men det var kun starten på mareridtet. inden stadionuret havde rundet det 80. minut havde Aars scoret to gange. og dermed udlignet til 2-2 og kampen var levende igen. 

Skals blev kort før tid snydt for et kæmpe straffespark, efter Mads Købke blev kørt over at Aars keeperen der kom et halvt år for sent ud af feltet og bankede lige ind i Mads Købke der måtte til tælling. Dommeren fløjte forblev tavs til stor undren for de mange fremmødte på stadion. 

Kampen endte 2-2 til stor frustration for Skals spillerne der ellers havde kampen i deres hule hånd men med for meget naivitet og sløsethed fik smidt den ellers fine sejr væk på 4 minutters blackout.

Kampens spiller blev Bastian Borup Terp der spillede en flot kamp på den centrale midtbane, hvor mange dueller blev vundet, både langs græsset og i de højere luftlag, og efter en periode hvor Bastian, er endt på kampens næstbedste spiller, er det ganske fortjent at han kan erhverve sig titlen samt sponsor gaven fra Malerfirmaet Michael Navntoft.

Skalstruppen kan se frem til endnu en uge med massere af aktivitet. Først kamp mod Farsø/Ullits onsdag og fredag gæster Løgstør. Hvor der skal være et godt point afkast, hvis man stadig ønsker at være en del af oprykningsspillet sidst på sæsonen. 

Efterår 24
25. oktober kl. 11:31 Skals spiller årets sidste kamp på hjemmebanen i Skals
Efterår 24
20. oktober kl. 20:13 Skals tabte mod Ørslevkloster
Efterår 24
18. oktober kl. 21:19 Skals møder Ørslevkloster
Efterår 24
15. oktober kl. 10:18 Skals tabte mod Viborg
Luk