Menu

Skals sikrer sig playoff plads efter sejr mod TVS

image
21. oktober 2019 kl. 08:29
Skals vandt topopgøret søndag middag, og holder stadig liv i oprykningshåbet

Skals vandt topkampen mod TVS efter en disciplineret indsats, hvor skarpheden og marginalerne var på Skals’ side. Skals har dermed sikret sig playoff-pladsen om oprykning, og med lidt held kan man stadig nå 1. pladsen. Men det kræver formentlig hjælp fra de højere magter.

Det var en regnvåd og tung bane der dannede rammen om topopgøret mod TVS, hvor begge hold afholdt sig fra at spille hurtige kombinationer langt græsset, men trods alt stadig forsøgte sig i ny og næ. De første 14 minutter var en åben krig, hvor TVS havde en trippel chance der endte med et skud på stolpen og Skals med nogle lige ved og næsten, ved Mikkel Boi der to gange måtte se sine afslutninger være tæt på.

Efter 36 minutter kom Skals afsted i en omstilling, hvor bolden til sidst blev clearet ud til indkast, Et hurtigt taget indkast sendte bolden tilbage til Kasper Bertelsen der med et indlæg forsøgte at finde Kim Antonsen men bolden blev clearet igen, men Kim Sommer var hurtigst over 2. bolden, og med en gude aflevering ind i panden på Kim Antonsen der let og elegant fik dirigeret bolden i mål.

Kort efter scoringen blev Skals reduceret til 10 mand da evigt hårdt arbejdende Bastian Borup Terp fik bremset en TVS kontra og måtte spille resten af halvlegen med 10 mand.

Skals holdte ud til pause og kunne dermed komme ind i omklædningsrummet foran 1-0, dette resultat udlignede det indbyrdes opgør mellem de to hold og lagde op til en spændende og hård 2. halvleg.

Efter 5 minutter af anden halvleg blev Skals fuldtallige igen, og kunne dermed komme tilbage til gameplanen. Derefter skulle der ikke gå mange minutter før bolden igen lå nede i TVS målet.

Kim Sommer modtog bolden på midten af banen og kunne sende Kasper Bertelsen i dybden der efter et 70 meters løb, kunne sende bolden ind til Kim Antonsen, der fik skovlet bolden det sidste stykke ind over stregen til 2-0. Nu første Skals det indbyrdes regnskab.

Dette gav anledning til et stormløb af TVS der kunne være ligeglade med om den blev 2 eller 3-0 og fik virkelig lagt Skals under pres, der måtte bruge alle kræfter på at forsvare og tog imod som var det en anden Rocky.

Desværre gav dette tunge pres pote for TVS der med 20 minutter igen, kunne reducere til 2-1 efter hurtig kombinations spil foran Skals målet. Og dermed var TVS foran i det indbyrdes regnskab på baggrund af reglen om udebane mål.

Resten af kampen var billedet det samme, men med en energisk og aggressiv Bastian Borup Terp og Lucas Torquati på den centrale midt, fik lukket godt af og erobret mange bolde. Derudover var det en defensiv bagkæde der fik klaret de opgaver og dueller der var, hvor særligt Kasper Bertelsen og Mathias Torquati stod stærk i billedet.

Skals holdte stand og sikrede sig dermed playoff-pladsen, og stadig mulighed for at få den direkte oprykning, men det kræver at TVS sætter point til Strandby Farsø og Borup i de to sidste kampe.

Sidst nævnte blev også kåret til man of the match efter en fornem arbejdsindsats både defensivt og offensivt, hvor det var tydeligt at TVS gerne vil igennem i hans side, men den plan måtte de ændre, da det egentlig var umuligt at komme igennem. Han kunne derfor modtage et gavekort til Viborg City fra Malermester Michael Navntoft

 

 

Efterår 24
25. oktober kl. 11:31 Skals spiller årets sidste kamp på hjemmebanen i Skals
Efterår 24
20. oktober kl. 20:13 Skals tabte mod Ørslevkloster
Efterår 24
18. oktober kl. 21:19 Skals møder Ørslevkloster
Efterår 24
15. oktober kl. 10:18 Skals tabte mod Viborg
Luk