Skals ser frem mod svær hjemmekamp
I aften spiller Skals deres foreløbige sidste tirsdags kamp, efter 3 hektiske uger med championship program, hvor udfordringen udover at vinde fodboldkampene også har været at undgå skader. I aften gæster topholdet Herning Fremad, der med en sejr kan komme 5 point foran Bording med 3 kampe igen. Omvendt kan Skals med en sejr, spille sig lidt ind i toppen igen og ligge pres i på de andre i kampen om overlevelse.
Skals vandt fortjent men knebent i fredags mod Skive, hvor scoringen kom kort før tid af Victor Brøker efter en dødbold. Foruden sejren, var det første gang siden Skals sidst vandt over Skive, at man holdte 0'et og kom foran. Kan det samme ske i aften vil det ikke være helt skidt.
Herning var før sæsonen gik i gang, udråbt til oprykningsfavoritter, dog løb de ind i en noget bøvlet start med pointtab, men siden fået rettet skudet op og lige nu ligger de nummer 1. Herning Fremad kommer til Skals med 6 point i de foregående 3 kampe, der har givet sejre imod FHIF og Viborg FF, så det er et hold med selvtillid.
Kampen fløjtes op klokken 19:00 på Skals Stadion