Menu

Skals sejrede mod Viborg FF

image
Kim Sommer
02. maj 2021 kl. 20:34
Der var lagt op til en vigtig kamp mellem Skals og Viborg søndag eftermiddag, som Skals trak sig sejrsrigt ud af
Søndag eftermiddag var Skals FF draget mod det nye Rughavevej, hvor Viborg FF har fået adresse efter det nye byggeri som må siges at være en god opgradering. Forud ventede en vigtig kamp - faktisk for begge hold. Hvor Viborg skulle have vendt skuden efter nogle kampe uden point ovenpå den gode start og Skals der først skulle vaske præstationen væk fra onsdagens nederlag og så skulle bruge en sejr for at hænge med i det efterhånden store midterfelt. 

Det var også to hold der kom buldrende fra start. Hvor Viborg var hurtige i omstillingerne og Skals der gav 100% i duellerne. Hvilket også gav to hold der aldrig rigtig fik det helt polerede fodboldspil frem. Viborg FF var farlige på Skals fejl frem i banen og Skals blev snydt for et straffespark da Christian Holmgren blev nedlagt uregelementært i feltet men dommerens fløjte forblev tavs. 

Det var dog Viborg der kom foran først efter 30 minutters spil da de erobrede bolden på midten af banen og kom afsted i en kontra i overtal. Selv Skals var tæt på at afværge så endte bolden i kassen. 

Efter 35 minutters spil var Skals uheldige igen. Christian Holmgren der lavede et pres ud mod siden ender med at vælte og vride sig i smerte. Vi håber på gode nyheder. 

Skals gik til pause bagud 0-1 men absolut ikke slukøret. Der blev kigget hinanden dybt i øjenene og aftalt at investere endnu mere og mose mere på. 

Det gav pote! De første 25 minutter var Viborg slet ikke til stede af 2. Halvleg. Frederik Vejlby og William Slavensky kom ind med god energi og var med til at arbejde Skals ind i kampen igen. 

Efter 50 minutters spil scorede Lasse Broberg til 1-1 efter Frederik Vejlby hængte sin direkte oppasser til tørre og efter nogle gode kombinationer mellem Skals offensiven endte bolden i kassen. 

Skals moste mere på! Lige pludselig stod det 2-1 til Skals - Rasmus Øvad efter en dødbolden sendte bolden i kassen efter han var hurtig i opfattelsen og kom først på den løse bold i feltet. 

3-1 blev det efter 75 minutter da Lasse Broberg afsluttede et godt forarbejde af William Slavensky og med nogle snævre træk overlistede Viborg målmanden. 

Skals kom i undertal da en omstilling blev bremset og måtte arbejde hårdt i 10 minutter. Men fik holdt Viborg fra målet stort set i alle minutter. Men med 8 minutter igen var det Viborgs tur til at sparke en løs bold i feltet ind og bringe ny spænding tilbage i kampen. 

Men Skals holdte stand og vandt 3-2 over VIborg og er ikke helt tabt i puljen hvor der hver weekend sker underlige resultater. 
Efterår 24
25. oktober kl. 11:31 Skals spiller årets sidste kamp på hjemmebanen i Skals
Efterår 24
20. oktober kl. 20:13 Skals tabte mod Ørslevkloster
Efterår 24
18. oktober kl. 21:19 Skals møder Ørslevkloster
Efterår 24
15. oktober kl. 10:18 Skals tabte mod Viborg
Luk