Menu

Skals sejrede mod Aars

image
30. september 2019 kl. 09:03
Skals spillede søndag eftermiddag mod Aars og fik en vigtig sejr

Skals sejrede mod Aars

 

Søndag middag tog Skals imod Aars på hjemmebanen i Skals - Skals havde noget at revancherer sig for, da man i sidste uge tabte to dyrebare point, samt sidste gang man mødte Aars tabte man ligeledes point. Samtidig havde de andre tophold vundet deres respektive kampe, så inden kampen var der et lille pres på Skals, der skulle vinde, for at holde sig inde i topkampen og samtidig holde Aars bag sig, da der reelt set var 6 point ned til bunden.

Det var da også et veloplagt Skals hold, de fremmødte tilskuere kunne se, hvor bolden blev flyttet hurtigt rundt og kombinationerne sad i skabet, og nøgleord som løbevillighed og aggressivitet i nærkampene blev håndhævet.

Efter 7 minutter blev Aars reduceret til 10 mand, da deres centrale midtbane spiller fik gult kort, de 10 minutter blev meget dyre for Aars der slet ikke kunne følge med i det tempo Skals fulgte op med, Først scorede Christian Holmgren efter et meget flot opspil hvor Mikkel Boi havde flyttet sig fra sin position i venstre side og skabte et overtal i højre side, hvor et bare hurtige kombinationer gav Christian Holmgren muligheden for at skyde, hvilket i øjeblikket er lig med mål.

Kort efter fandt Kim Sommer, med en clearing Morten Thomsen der på første berøringen sendte bolden ud til Mikkel Boi på venstre kanten, de kom forbi sin direkte modstander og sendte bolden mod korteste hjørne, hvor målmanden kun kunne få hænderne på men ikke styre bolden ud af målet og dermed 2-0 til Skals.

Selvom Aars blev fuldtallige var det stadig Skals der sad på kampen, hvor især Christian Holmgren misbrugte nogle gode muligheder. Morten Thomsen var også tæt på at sende bolden i kassen men Aars målmanden fik klaret denne situation. Der var også flere forsøg der var lige ved og næsten men det var Skals der kunne gå til pause foran 2-0

Efter pausen blev det en noget mere jævnbyrdig kamp, Skals formåede ikke at holde tempoet oppe og Aars var kommet lidt mere op i gear, uden det dog kastede nogle store chancer af til nogle af holdene. Kim ”Bager” der gjorde comeback, måtte dog se din scoring blive underkendt efter et hjørnespark.

Med godt 20 minutter igen blev Aars reduceret til 10 mand igen, idet Mikkel Boi blev nedlagt i en omstilling. Dette gjorde at Skals fik mere plads og kunne ligge et andet tryk på Aars og kort efter kom Lucas Torquati først på bolden i et pres og lagde køligt bolden ind i nettet uden chance for Aars målmanden

Selvom Aars lagde pres på til sidst og Nicklas Kristensen i målet måtte have en redning eller to, var der Skals der fortjent kunne trække sig sejrsrigt ud af kampen. Nu venter der en spændende kamp på lørdag, hvor Borup gæster.

Kampens spiller blev Lucas Torquati der spillede en god kamp på den centrale midtbane, hvor løbevillighed, duelstærk og boldsikker var et af nøglepunkterne bag Skals sejren. Han kan nu glæde sig over gaven fra Malermester Michael Navntoft.

Efterår 24
25. oktober kl. 11:31 Skals spiller årets sidste kamp på hjemmebanen i Skals
Efterår 24
20. oktober kl. 20:13 Skals tabte mod Ørslevkloster
Efterår 24
18. oktober kl. 21:19 Skals møder Ørslevkloster
Efterår 24
15. oktober kl. 10:18 Skals tabte mod Viborg
Luk