Skals i nyt vigtigt opgør
Efter sidste weekends knebne og uheldige nederlag til Ulbjerg, så skal Skals til at bryde den negative stime, på 3 nederlag i træk så man kan begynde at få lidt kontakt med toppen igen - med fare for at gentage os selv for mange gange - sindsyg tætte pulje, hvor hver enkelt point kan være livsvigtige.
Denne gang, venter Aars som også har fået lidt medvind igen og med en sejr som senest i sidste uge, har samme mulighed for overlevelse og sågar oprykning som alle andre. dog ville en sejr over Skals give dem en vital mulighed for oprykning og skyde nedrykningen langt væk inden de sidste par kampe.
Skals derimod, er pisket til sejr, hvor 3 point vil lune, inden de sidste to kampe mod Rosendal og Doense. Skals har inden dagens møde 2 point op til en sikker redning, så der skal en sejr til så man kan angribe kampen mod Rosendal på en anden måde.
Sidste gang Skals og Aars mødte hinanden var tilbage i august måned, hvor Skals vandt 4-0 i en kamp hvor Skals spillede det absolut bedste fodbold i år, i 65 minutter, der viste sig at være nok til en sejr. Selvom resultatet siger 4-0 var Aars godt med og havde flere muligheder som på dagen ikke gik ind.
Skals har haft problemer med at omsætte chancer til mål, dette skal der helst laves om på, også med henblik på hvor vigtige målene er i øjeblikket, da de giver point.
Kampen starter klokken 14:00 på Sondrup Park i Aars