Skals i nullert mod Klejtrup
Søndag eftermiddag spillede Skals deres 3. træningskamp, efter to foregående på kunstgræs, var det søndag byttet ud med almindelig græs, ca. 3 uger inden turneringsstart. Modstanderen var Klejtrup, som også vil være at finde i forårspuljen i serie 4 og med et par tidligere Skals spillere i blandt samt tidligere træner, Orla Krogh, så det var et dejligt gensyn.
I Baheerathan Arumugasamys fravær, var Anders Kuhr trukket i kaptajn rollen. De stod hurtigt klart at banen ikke var til at spille poleret fodbold og kampens ville være en åben krig, hvor det gjaldt om at lave færrest fejl og spille på styrkerne. Her var Anders Kuhr et glimrende foregangs eksempel med hårdt arbejde både frem i banen og tilbage som smittede af på resten af holdet, dog måtte Anders lade anfører bindet blive i tasken, da det var for stort til at have rundt om armene.
Skals var mest på bolden i første halvleg, hvor man på grund af banens beskaffenhed forsøgt at komme ned bag Klejtrup forsvaret, de gav nogle løbeture til William Slavesky som var ved at komme i scene et par gange. Tættest på kom Skals efter 35 minutter, hvor Mikkel King som opspilsstations elegant fik William sendt i dybden, der med et milimeterpræcist indlæg fandt Marcus Bruun Kristensen på bagstolpen der dog måtte se sit forsøg ramme stolpen inden Anders Kuhr på reposten fik sendt bolden mod Bjerregrav.
Klejtrup var stærke i omstillinger og dødbolde og var tæt på ad flere omgange, men Frederik Broberg stod stærk i målet og fik afvist de skud der kom inden for rammen.
2. halvleg var samme billede, dog uden Skals kom til ret meget nævneværdigt. Da trætheden begyndte at melde sig begyndte kampen at blive en lidt mere åben slagudveksling med omstillinger på omstillinger som fik tæret godt på kræfterne.
Klejtrup var tættest på ad flere omgange og kunne med lidt held have puttet bolden i kassen med skarpheden manglede. Det gjorde den også i modsatte ende, hvor William Slavensky var ved at komme fri, men en flot målmandsparade afholdte Skals fra at komme foran.
Kort før tid kunne Klejtrup have snuppet sejren, men den sidste skarphed for at sparke bolden ind manglede også hus værterne, og alt i alt, var en 0-0 løsning også et fair udgangspunkt ovenpå en træningskamp der nok mest af alt, gav mange minutter i benene.
Næste trænings kamp er den 19.3 mod Kvik.