Menu

Skals fik 9. Sejr på stribe mod Bjerringbro

image
Kim Sommer
26. september 2020 kl. 20:37
Om det er det flotte fodboldspil, resultaterne eller om det er Kaj Broberg der sælger fadøl, der lokker mennesker til skal vi lade være usagt.

Lørdag eftermiddag var der dømt topopgør i serie 3, hvor Skals fik besøg af Bjerringbro. Hvor ingen af holdene havde kunne bruge er nederlag til noget. Forholdene kunne næsten ikke blive bedre, efter lidt vand havde gjort banen hurtig men ikke al for pløret som man kan frygte jævnfør årstiden. 

Bjerringbro kom ud som lyn og torden og kom foran inden der var spillet 5 minutter. Efter en dybdebold som ikke bliver clearet ordentligt og Bjerringbro banker sig dermed foran. En lille våd klud i hovedet på Skals holdet. Der dog stille og roligt arbejdede sig ind i kampen uden at gå i panik. 
Skals følte sig flere gange snydt af kampens dommer, der i 1. Halvleg var noget efter Skals spillerne, hvor der også var lidt frustrationer over nogle kendelser der ikke gik Skals’ vej. Blandt to gange bliver en Skals spiller væltet i feltet, hvor dommerens fløjte forblev tavs og to kendelser omkring offside der ødelagde nogle store chancer der kunne have givet mål. 
Dommeren fik dog på fin vis fortalt Skals anfører, Baheerathan Arumugasamy at Skals skulle fokusere på fodbold i stedet for dommeren og det hjalp. For kort efter headede Lasse Broberg er hjørne i kassen efter en god Skals periode inden han måtte lade sig udskifte. 
Skals var i forvejen uden Kasper Bertelsen og Christian Holmgren, foruden de skadede Mikkel Boi, Bastian Terp og Emil Jakobsen, så Skals blev testet på bredden i denne topkamp. Den unge William Slavensky erstattede Lasse og leverede en gedigen arbejdsindsats og viste på fornem vis at han er en af dem man skal regne med i fremtiden. William er endnu en af de unge fra SUB88 samarbejdet der får chancen på førsteholdet og det er en fornøjelse at se at de unge vil fodbolden i Skals lige så meget som resten af holdet og kan levere en indsats der er på højde med resten af holdet. 
Da dommeren fløjtede af efter 45 minutter kunne begge hold gå til pause med 1-1 et ganske fair resultat vurderet på chancer. Hvor Bjerringbro også havde en enkelt Nicklas Kristensen snupper. 
Efter pausen kom Skals mere organiseret ud og er bedre til at lukke ned for Bjerringbros opspil. Og tvinger sydviborgenserne til at lave fejl. Samtidig begynder de at komme sent ind i tacklingerne, hvilket sender dem ud og tænke i 10 minutter efter et gult kort. 
Skals har flere gode muligheder for at komme foran, hvor blandt andet Simon Hermann var tæt på at sparke Skals foran men Bjerringbro keeperen fik klarede skærene og holde de i dagens anledning rødblusede inde i kampen. 10 minutter før tid kom forløsningen Kasper Kurdahl sender et hjørnespark ind over som Kim Sommer snittede videre og det ender med en løs bold i feltet som altid målfarlige Victor Brøker er hurtig over og sender Skals på sejrskurs. 
Bjerringbro lykkedes ikke med at true Skals mål mere i kampen og en god indsats giver tre point. Hvilket sender Skals 8 point foran Bjerringbro der kan blive overhalet af Ulbjerg hvis de slår Ravnsbjerg/Løgstrup i morgendagens kamp. Hvor der kommer fint besøg på Seier Park og der er lagt op til et større arrangement. 
Efterår 24
25. oktober kl. 11:31 Skals spiller årets sidste kamp på hjemmebanen i Skals
Efterår 24
20. oktober kl. 20:13 Skals tabte mod Ørslevkloster
Efterår 24
18. oktober kl. 21:19 Skals møder Ørslevkloster
Efterår 24
15. oktober kl. 10:18 Skals tabte mod Viborg
Luk