Skals fik 3 point i Bjerringbro
Lørdag eftermiddag var Skals atter på jagt efter point, denne gang var Orla Krogh og truppen taget til Bjerringbro, hvor en stærk modstander stod og ventede. Kampen blev spillet på kunst - et underlag Skals ikke har de bedste erfaringer med.
Det var lidt en ukendt faktor, hvad der ventede, Bjerringbro var kommet godt fra start ved at slå Hornbæk, der inden sæsonstart lignede et top 3 hold men 5-0 dog ramlede det sammen mod Møldrup, hvor de måtte indkassere et 3-2 - uanset hvilken forfatning Bjerringbro var i, var Skals dog klar over at det er et hold der ved, hvor målet står.
Skals kom bedst fra start og sad på tingene de første 5-10 minutter, hvor Søren Skjærris fik tilkæmpet sig et straffespark, efter et godt opspil der sendte Skjærris i dybden, og med sine vævre træk kunne forsvarsspilleren ikke se anden udvej end at nedlægge Søren Skjærris. Kasper Kurdahl omsatte usvigeligt sikkert straffesparket til en 1-0 føring, straffesparket kom efter et en periode, hvor Skals havde godt fat og vandt samtlige dueller.
Efter scoringen havde Skals flere gode muligheder, men skarpheden manglede, og muligheden for at bringer sig yderligere foran forsvandt - Bjerringbro kom bedre med i kampen, og som halvlegen skred frem blev det fuldstændig på Bjerringbros præmisser, uden dog det førte til det helt store, den største chance i 1. halvleg til Bjerringbro kom da Skals var en mand i undertal efter Christian Holmgren var blevet præsenteret for det gule kort af kampens dommer. Heldigvis for Skals var Mads Holmgren vågen og kom på tværs og fik blokerede indlægget.
Det var Skals der kunne gå til pause foran 1-0 efter en halvleg, hvor Skals startede bedst men sluttede dårligst. Fokuspunktet i 2. halvleg var at holde bedre i bolden, og stadig stå i mod, ingen grund til at forcere for så længe stillingen var 1-0 var det Bjerringbro som skulle frem.
2. Halvleg startede som første halvleg sluttede, dog var Skals bedre til at holde i bolden i flere sekvenser, selvom Bjerringbro angreb med flere mænd, holdte Skals defensiven fast og stod godt - og det der kom på forbi forsvaret tog "plankeværket" Nicklas Kristensen sig i målet af - dog måtte Mads Holmgren igen gribe ind med blokering på et indlæg som ellers havde gået muligheder for at give en reducering.
Efter 70 minutter fik Skals bygget et godt angreb op der startede nede i målet fra Nicklas Kristensen, som via mange spilstationer i højre side endte via Søren Skjærris med et indlæg mod bagerste stolpe efter Mikkel Boi og Mads Købke havde fikseret forsvaret til at "glemme" Simon Hermann der kronede en fortrinelig indsats med et mål, hvor han kølingt og intelligent omsatte muligheden til mål - i en periode, hvor Bjerringbro kom tættere og tættere på en udligning.
Målet gav lidt luft til Skals spillerne men koncentrationen og disciplinen blev holdt - og for 2. gang i træk og for 1. gang i rigtig langtid kunne Skals gå fra banen med en sejr og efter at have holdt nullet.
Nu venter Hornbæk på torsdag, hvor en sejr vil se rigtig fin ud og ligge endnu mere afstand til bunden i en række hvor alle slår hinanden.