Skals er rykket ned i serie 2
Fredag aften besøgte FS Vestthy Skals og tog derfra med alle 3 point, hvilket sendte Skals i serie 2, efter et par kampe, hvor Skals har udsat nedrykning i kraft af gode resultater, men længere gik den altså ikke.
Vestthy har stadig et halvt ben inde i oprykningskampen og kunne samtidig spille sig helt fri fra nedrykning ved at slå Skals, så det var også et topmotiveret Vessthy mandsskab som stod klar.
De første 40 minutter var meget jævnbyrdige, hvor begge hold har nogle behjertede afslutninger, først Vestthy med et skud på overliggeren, hvor efter Kasper Bertelsen ramte stolpen på frispark. Ligeledes havde Nichlas Jacobsen et hovedstød der gik lige over mål.
Da der var spillet 41 minutter gik det galt for Skals som kom bagud efter et langskud fra ca. 25 minutter som passerede Nicklas Kristensen på stregen. Der skulle heller ikke gå mange minutter før Vestthy igen scorede, denne gang kom de fri i Skals højre forsvarsside, hvor der efter lidt passivitet i Skals defensiven stod en angriber umarkeret ved bagerste stolpe som nemt kunne sparke bolden ind.
Nede 0-2 ved pausen så det gevaldigt sort ud for Skals' eksistens i serie 1, men Skals troede stadig på det, og kort efter pausen, fik Vestthy en mand vist ud efter et frispark på Rasmus Frank. Kasper Bertelsen slog et frispark ind i boksen som blev clearet som blev samlet op af Kim Sommer som fik bolden tilbage til Kasper Bertelsen som slog den ind i hovedet på Kim Sommer som havde fået sig positioneret ved forreste stolpe, der dog desværre måtte se overliggeren redde Vestthy for en reducering.
Herefter gik det galt for Skals som både kom bagud 3-0, 4-0 5-0 og 6-0 på både opspilsfejl, boldtab som Vestthy kontant afregnede ved at sparke bolden i kassen.
I mellemtiden blev både Rasmus Frank og senere Nicklas Kristensen præsenteret for det gule kort, og for en kort stund var Skals i undertal med 2 mand.
Skals kom dog på måltavlen i det Mikkel Beck flot og elegant fik afsluttet et godt kombineret Skals angreb med at sparke bolden koldt over ved fjerneste stolpe efter at have overrumplet Vestthys højreback med en flot og teknisk god retningsbestemt first touch.
Nu har Skals ikke noget at spille for i lokal derbyet mod Ulbjerg på lørdag den 10.6 og kan spille frit. Det må om ikke andet give en god fodboldkamp for tilskuerne. inden Skals slutter af med deres sidste kamp i serie 1 for i år mod Roslev hjemme den 17.6.