Menu

Skals åbnede med en pointdeler mod Øster Hornum

image
09. august 2021 kl. 09:31
Skals var foran 1-0 og 2-1 men måtte i sidste ende nøjes med det ene point

Lørdag eftermiddag var der atter fodbold på Skals stadion igen, efter en sommerpause. Denne gang var der Øster Hornum der gæstede årets landsby i Midtjylland og selvom regn gjorde sit for at opholde kampen, blev kampen gennemført på en ganske udmærket bane, hvor det ikke var tydeligt at det havde plasket ned med vand. 

Til kampen, var der en del unge med, der er kommet op fra klubsamarbejdet SUB88, der alle gjorde en rigtig god figur, og det er efterhånden mange år siden af aldersgennemsnittet har været så lavt. 

Skals startede også kampen planmæssigt, ved at være mest på bolden, hvor Ø. Hornum satsede på dødbolde og omstillinger. Skals kom også foran 1-0 ved Lasse Broberg, der sparkede sin første sæsonscoring ind - dog skulle der ikke gå lang tid før Ø. Hornum udlignede efter en dødbold. Skals havde flere gode muligheder i første halvleg, blandt andet en 3 mod 1 situation, hvor der manglede lidt skarphed før det kunne have givet mål.

Efter pausen forsatte kampbilledet. Dog var det mere mellem felterne det foregik uden nogen af holdene for alvor blev farlige. I takt med at minutter gik kom Skals tættere og tættere på 2-1 blandt andet havde Lasse Broberg et frispark der sneg sig over. Men det lykkedes Skals at score, et indlæg fra Kasper Kurdahl endte i panden i panden på Simon Hermann der kunne heade Skals i front.

Efter scoringen kom Ø. Hornum mere med og havde et par gode muligheder som Nicklas Kristensen i målet måtte afværge - desværre for Skals kunne Øster Hornum omsætte et hjørnespark til 2-2 hvor en Øster Hornum spiller kommer højest og header bolden flot i mål.

Skals pressede på til sidst, men det blev ved kun lige ved og næsten og dermed måtte Skals nøjes med det ene point inden turen går over åen på søndag til derbyet mod Borup IF

Efterår 24
I går kl. 11:05 Skals sejrede mod Stoholm
Efterår 24
19. september kl. 08:06 Skals får besøg Stoholm torsdag aften
Efterår 24
16. september kl. 12:17 Skals sejrede på Siwert park
Efterår 24
09. september kl. 14:29 Skals fik 3 point i Sparkær
Luk