Skæbne kamp forude - Når Ulbjerg gæster lørdag eftermiddag
Efter nederlaget i Strandby Farsø sidste lørdag, er Skals nu oppe på to nederlag i træk, da man i forrige uge tabte til Borup. Den stime skal Skals forsøge at rode bod på lørdag eftermiddag, når Ulbjerg gæster Skals stadion, i det man efterhånden kan kalde en skæbne kamp. Med 4 kampe tilbage begynder tingene at spidse til, med 6 point mellem sidste pladsen og første pladsen kan der når at ske utrolig meget. Skals ligger midt i puljen med 3 point op til Borup der i øjeblikket soler sig på 1. pladsen. Dog har Skals kun 1 point ned til nedrykningsstregen, hvor Rosendal og Ulbjerg befinder sig.
Dagens modstander Ulbjerg kommer med kniven for struben. I sidste uge tabte de til Borup 2-1 i en meget lige kamp, der for en gangs skyld faldte ud til Borups side, efter mange år med Ulbjerg sejre. Ulbjerg ligger sidst i puljen med 2 point op til playoff pladsen. Så et nederlag kan være dyrt, hvis de andre hold i bund regionen henter point. Derfor vil det være et top tændt Ulbjerg hold, der møder op, der skal have alle tre point.
Derfor er der også et krav til Skals holdet om at yde det absolut maksimale, for lige som Ulbjerg, er et nederlag et skridt i den forkerte retning, og inden man ser sig om, så ligger man på sidste pladsen. I denne utrolig tætte pulje er der ingen der har råd til at tabe, og slet ikke point. De næste 3 kampe, byder på Ulbjerg i morgen, Aars og så Rosendal - Så det er alle holdene under Skals der venter i den kommende periode, inden man slutter af mod Doense på hjemmebane som helst skulle være en ubetydelig kamp - men som det ser ud nu, så kan det sagtens ske at der er meget på højkant lige til det sidste.
Forrige kamp mod Ulbjerg endte 0-0 i en relativ kedelig og taktisk affære, hvor en deling var ganske fortjent. Derfor må der forventes at der er tryk på kedlerne lørdag eftermiddag, hvor der er alt i verdenen at spille om.
Kampen starter klokken 15 på Skals stadion