Menu

Sejr mod Farsø

image
18. marts 2019 kl. 08:31
Skals stadion er ved at blive konverteret til et fort!

Lørdag eftermiddag tog Skals i mod Farsø på Skals stadion, hvor der var mulighed for at spille på græs her to uger før turneringsstart. minimun 45 minutter i benene og de fleste 90 minutter, var godt givet ud og gav et fint fingerpeg om, at det ser godt ud inden IK Rosendal besøger Skals i den første kamp.

Ift. til sidste uges kamp, havde Skals mandskabet løftet sig, selvom den tunge og regnvåde bane gjorde det svært, var det stadig pænt fodboldspil og god bevægelse. Hvilket også skabte nogle store chancer i de første minutter efter kick off.

Særligt Morten Thomsen havde fine muligheder, men der manglede det sidste før netmaskerne blafrede. Morten Thomsen der i øvrigt kæmper en hård kamp om at blive vinteropstarts topscorer, hvor Christian Holmgren også kæmper for at vinde den titel. Mere om de om lidt. 

De første 15 minutter var Farsø slet ikke inde i kampen, og Skals sad totalt på spillet. Hvilket også efter 5 minutter gav pote, da Christian Holmgren efter flere forsøg lykkedes med at få skrabet bolden ind over stregen - Efter at Morten Thomsen havde headet Kasper Bertelsens indlæg på tværs. 

Kort efter var den gal igen, denne gang var der ingen Skals spillere involveret, hvor Farsø gjorde det nemt for Skals, Efter Victor Brøkers bold nede fra forsvaret, mod Theis Hamrum tvang Farsø defensiven ud i en manøvre der endte med selvmål efter at bolden blev headet ind over målmanden og sejlede i mål. 

Hvis man efter det henledte tankerne mod Gistrup kampen, var det ikke helt hen i vejret, men efter 2-0 scoringen gik kampen lidt i stilstand, hvor aftalerne begyndte at falde fra hinanden og der blev spillet efter egen vilje i stedet for efter taktikken, hvilket også gav sporadiske chancer, nærmest var Simon Hermann der ramte sammenføjningen efter et dårligt udspark fra Farsø målmanden. 

Kort før pausen lykkedes det Skals at putte læderet i kassen igen. Morten Thomsen sled sig igennem og fik sparket bolden uden om målmanden og kunne øge til 3-0. 

I pausen blev der lavet et par justeringer og Skals fortsatte i samme spor som 1. halvleg blev indledt med. Det var tydeligt at se, at Farsø var trætte og flere skabelonspil kunne se dagens lys, hvilket også gav rigtig fine chancer til Skals. 

Midt i 2. halvleg kom målet til 4-0. Efter en rigtig fin periode, endte bolden ude hos Kasper Bertelsen der med et af sine utallige raids op af højrekanten kunne sende bolden ind til Simon Hermann der havde fundet plads i feltet og med et mål der henleder tankerne på Champions League finalen i 2002 mellem Real Madrid og Beyer Leverkusen, hvor Zidane med en flugter hamrede bolden op i hjørnet, var der visse sammenligningspunkter i Hermanns mål. 

Men Skals var ikke færdig, og efter en periode med et hav af chancer efter fine opspil, var der hjørnespark til Skals som Mikkel Boi Pedersen tog sig af, og selvom Farsø mandskabet mente det var nemt at dække Skals spillerne op, endte bolden hos Morten Thomsen der helt fri kunne omsætte muligheden til mål og double i scoringstotal i kampen. 

Mads Købke der vikarierede i målet, havde en stille dag på kontoret, hvor der kun var sporadiske chancer han sublimt kunne tage sig af udover at sætte spillet op sammen med de defensive kræfter. 

Næste kamp er igen i Skals mod Doense/Vebbestrup på lørdag.

Efterår 24
25. oktober kl. 11:31 Skals spiller årets sidste kamp på hjemmebanen i Skals
Efterår 24
20. oktober kl. 20:13 Skals tabte mod Ørslevkloster
Efterår 24
18. oktober kl. 21:19 Skals møder Ørslevkloster
Efterår 24
15. oktober kl. 10:18 Skals tabte mod Viborg
Luk