Menu

Så starter turneringen - Møldrup gæster Skals fredag kl 18:15

image Rasmus Frank (th) tager hul på sin 2. sæson i Skals FF - mon han scorer fredag?
30. marts 2017 kl. 08:22
Så er den sure og hårde vintertid ved at være overstået og nu begynder vi at spille om point.

Fredag gæster Møldrup Tolstrup, som er oprykker fra serie 2, Skals i forårspremieren i serie 1 og det er nu det gælder. Et par hårde vintermåneder er skiftet ud og det er nu spillerne skal ud og vise, hvorfor de er mødt op til træning 2 gange om ugen i sne, slud, regn og minusgrader, når man kunne have været derhjemme med fruen og set hammerslag imens man strikkede sweatere og drak kaffe. Måneders forberedelse skal stå sin prøve. Spillerne virkede klar til den sidste træning og humøret er højt i truppen.

Dog er det ikke helt uden bekymringer at truppen går ind til fredagens opgør, træningskampene har ikke vist så gode resultater som man kunne håbe på, trods en god kamp med Skive (JS) og en god halvleg mod Silkeborg KFUM og Gundersted. Selvom tradtionen siger at Skals aldrig er gode i træningskampe kunne man have ønsket sig flere sejre. 

Møldrup er oprykkere og har også haft nogle blandede resultater i vintertræningskampene. Dog må man formode at de som oprykker kommer med den selvtillid og gejst som netop førte dem frem til mesterskabet i serie 2 og en billet op i serie 1.

Hvis du sidder og læser og tænker "... Møldrup" der var vist et eller andet... så har du ret. Møldrup tillknyttede i sommers Skals spilleren Lasse Broberg, som har givet hjemmepublikummet mange gode oplevelser i den grønne trøje. som assistenttræner. Så Møldrups kendskab til Skals må om noget være godt.

Træner Orla Krogh har udtaget 14 spillere til dagens opgør.

 

Nicklas Kristensen

Kasper Bertelsen

Baghi

Christian Holmgren

Mads Holmgren

Morten Moth

Nichlas Jakobsen

Bastian Terp

Rasmus Frank

Mads Købke

Kandee

Kim Sommer

Kasper Kurdahl

Artem

 

I sidste weekends træningskamp blev Mikkel Beck skadet, Beck som netop var vendt tilbage fra skade og er derfor ude af dagens opgør, med sig på skadeslisten har han Anders Jørgensen og Nicolaj Skaarup. Vi håber selvfølgelig at se alle tre på sidelinjen fredag.

Samtidig benyttede Sebastian Gehlert muligheden inden at tranfervinduet lukkede i muligheden for at komme til Ravnsbjerg/Løgstrup og vil derfor ikke være til rådighed i sæsonen.

Vi håber på at se så mange til kampe for at støtte Skals FF og selvom banen ikke ligger op til poleret fodboldspil håber vi på at få en god fodboldkamp. 

Kampen starter kl 18:15 og indgangene åbner fra kl 17:30

FORZA SKALS FF:

Efterår 24
25. oktober kl. 11:31 Skals spiller årets sidste kamp på hjemmebanen i Skals
Efterår 24
20. oktober kl. 20:13 Skals tabte mod Ørslevkloster
Efterår 24
18. oktober kl. 21:19 Skals møder Ørslevkloster
Efterår 24
15. oktober kl. 10:18 Skals tabte mod Viborg
Luk