Remis i første træningskamp
Inden stormvejret for alvor fik fingrene i Danmark nåede Skals at få afviklet deres første træningskamp i år mod serie 2 mandskabet Farsø/Ullits på den ellers glimrende kunstgræsbane i Farsø, hvor man kun kan drømme om at få en til Skals.
Farsø forsøgte fra kampens start at ligge et pres på Skals mandskabet men efter de første 5 minutter fik Skals drevet stormen af og satte sig på tingene i første halvleg. Skals var gode i det fremadrettede spil og med gode kombinationer, god tålmodighed og fornem spilforståelse blev mange angreb sat ganske glimrende op.
Den anden vej stod Skals god i mod, meget at denne ære tilfaldt dog den centrale akse på midtbanen der fik løbet et par meter kampen igennem og var gode begge veje. Det var god løbevillighed og opfindsomhed i det offensive spil, hvor mange bidrog fra deres forskellige pladser på banen.
Der var optakt til mange muligheder men det blev dog aldrig rigtig farligt for nogle af holdende i første halvleg, hvor begge hold kunne gå til pause uden at have lukket mål ind.
Efter pausen kom der et par udskiftninger på begge hold, hvilket også var spillere der vil ind og vise sig frem og i takt med at kræfterne begyndte at slippe op og fejlene begyndte at komme begyndte målene også lige så småt at komme.
Først var det Farsø der kunne juble, da en afrettet bold endte for fødderne af en Farsø spiller der resolut sparkede bolden i mål inden Marcello Cilea kunne heade - Ja du læste rigtigt. Kasper Bertelsen indlæg i mål. Desværre var det igen Farsø der kom foran godt halvvejs i halvlegen efter Skals ikke fik taget fra i duelspillet. Men Marcello Cilea var ikke færdig med at lave ravage og kort efter fik han reduceret igen da han stjal bolden fra en Farsø spiller, og løb afsted mod målet og koldblodigt chippede bolden indover Farsø målmanden.
Der var optræk til flere chancer fra Skals’ side men bolden forblev ude af nettet og da dommeren fløjtede kampen af var det måske i virkeligheden også ganske retfærdigt at resultatet blev 2-2.
Thomas Christophersen fik set en masse spillere i aktion og var ret rolig efter kampen og tilfreds efter den første træningskamp, med tanke på at der halvanden måned indtil turneringsstart. Det betyder dog ikke at der kan slappes af tvært i mod, men der skal arbejdes hårdere.
Vejret er ikke rigtig med fodbolddanmark i øjeblikket så der må kompenseres på træningsunderlaget men forhåbentlig vejret skifter snart.