Optakt til sæsonpræmieren mod Ravnsbjerg/Løgstrup
I aften åbner Skals FF sæsonen mod Ravnsbjerg/Løgstrup, der ligeledes har deres første kamp. RL og Skals FF kender hinanden særdeles godt efter 2 indbyrdes kampe i Fjends cup, hvor RL endte med at vinde den finalekampen, efter at gruppe kampen var endt 1-1.
RL er oprykker fra serie 3 og derfor er det på papiret en kamp, hvor Skals skal vinde, men RL er ikke et hold der er helt uden evner, og en sejr for dem over Skals vil helt sikkert være noget de vil jagte.
I forhold til sidste sæson, havde Skals en jern defensiv, efter man fik styr på organisationen efter den første kamp mod Foulum, og har været et glimrende udgangspunkt, dog har målscoringen så haltet, hvilket betød at Skals FF blev en del af nedrykningsdramaet på trods af 4 sejre i træk i april måned.
Men i fodbold er bolden rund og alt kan ske, en ny sæson kan betyde nye tider og et måske et vendepunkt. Vores Sportsdirektør Kandeepan Arumugasamy har næsten arbejdet i døgndrift for at imødekomme Orla Kroghs ønske om at finde en boksspiller - hvilken efter hæftige forhandlinger og samtidig for at arbejde i skyggen uden opmærksomhed for andre konkurrenter er det lykkedes at få en aftale i stand med Kim Antonsen.
For at få råd til sådan en kæmpe tranfer har man måtte tage afsked med Nichlas Jacobsen der ikke fortsætter i klubben, efter eget ønske da turen fra Aarhus til Skals et par gange om ugen er for lang. Skals FF siger ydmygt tak for Nichlas Jacobsens tjeneste i den grønne trøje og håber på det ikke er et farvel, men derimod et "på gensyn i den grønne trøje"
Nichlas Jacobsens afgang betyder at der er på trods af kæmpe tranferen med Kim Antonsen, stadig er plads til at hente spillere ind, hvilket Kandeepan Arumugasamy også har set. Det har betydet at der er kommet 3 spillere ind i folden og det er tre publikums- og fanfavoritter der er kommet tilbage, her er netop tale om: Anders Jørgensen Nikolaj Skaarup og Bastian Terp der alle efter en kortvarig pause trækker den grønne trøje over hovedet igen.
Kampen i aften bliver interesant på rigtig mange måder, da en sejr vil bringe Skals FF i en gunstig position hvor et nederlag vil betyde endnu en skidt sæson start igen og så skal der arbejdes resten af sæsonen.
Kampen starter kl. 19 i Løgstrup