Optakt til sæsonens sidste kamp, hvor Herning Fremad venter
Efter sidste uges nederlag til Viborg FF s blev det difinitivt Skals' endeligt i serie 2, hvor man nu efter sommerpausen skal ned i Serie 3. Men inden man kommer så langt så venter der et opgør mod Herning Fremad som man ligeledes mødte for 1.5 uge siden, hvor man med et noget alternativt hold pga. skader var tæt på en sejr alligevel men Herning Fremad endte med at tage de 3 point.
Sæsonen har ikke været noget man kigger tilbage på med glæde, tværtimod, der har næsten været en længerevarende skade pr. kamp som jo længere sæsonen er skredet frem har givet udfordringer ift. at stille 11 mand og med nogle Corona aflysninger har givet et meget sammenpresset program, som ikke har gjort det muligt at få de skadede spillere tilbage i truppen.
Når det så er sagt, så er de old boys spillere, U19 spillere og de nye spillere gået ind i kamptruppen og leveret nogle gode indsatser og vist, at Skals FF er meget mere end en hovedbanegård hvor folk rejser og kommer hvert år, hvor sammenholdet trods dumme fejl og pointtab ikke har lidt skade på den konto.
Selvom der har været mange skader, så er det i grunden ikke en undskyldning for at man kan læne sig tilbage og sige det var derfor man rykkede ned, Skals har været dårlige til at score, og er ofte kommet bagud og brugt energi på at komme tilbage i kampen, der er ikke blevet scoret ret mange mål, og der er blevet begået fejl, der er blevet omsat til mål i egen ende. Noget der ikke helt blev straffet på samme måde i den forgangne sæson i serie 3.
En anden ting man heller ikke kan klandre har været tilskuer opbakningen efter der er blevet lukket mere op, hvor der har været godt besøgt på Skals Stadion og bakket op om "Byens Hold" Nu drager Skals til Herning for at slutte sæsonen godt af.
Kampen starter klokken 14:00