Optakt til kampen mod TVS i aften
Skals drager i aften til Løvel, hvor TVS venter i en vigtig topkamp, hvor Skals kan overhale dagens modstander med en sejr, hvor et nederlag vil sende TVS et god skridt imod oprykningen
En af de mange nedrykkere fra serie 2 - Netop TVS ligner en seriøs kandidat til at få puljens eftertragtede første plads. Efter de første 3 kampe lå de med maksimumpoint efter ganske komfortable sejre. I mandags løb holdet ind i noget af et chok nederlag på Sondrup park, hvor Aars højst overraskende fik 3 point.
Dette ligger naturligvis op til at TVS kommer med hele artilleriet for at bevise at mandagens kamp var en fejl. Derudover er det en god sejr mod et af lokalrivalerne, hvis man kan slå Skals.
Skals derimod kommer fra en sejr på 4-0 mod bundholdet fra Strandby IF Farsø, der på en varm sommerdag, fik ørerne i maskinen. Kampen mod Strandby IF Farsø kan ikke bruges til meget i ligningen ift. Kampen i aften mod TVS - Da kampen spilles under andre forhold, vejrmæssigt og dels er modstanderen i kvalitet i noget bedre forfatning.
Begge hold kan i aftens kamp ikke bruge et nederlag til meget i kampen om oprykning, så selvom der er meget at vinde, er der også meget at tabe i aftens kamp, så vinderne bliver fundet ved det hold der vil det mest, og har mest kynisme i felterne. Desværre for Skals har de ikke den bedste statistik mod TVS da man ikke har vundet de sidste 3 opgør.
Kom på Løvel Stadion i aften kl. 19 og se om de kan få vendt skuden.