Optakt til kampen mod Skive
Efter sidste weekends pointtab mod Sunds har Skals nu haft 2 træninger til at finpudse det der gik galt mod Sunds og bygge videre på det der gik godt. Det har været en hård uge ovenpå pointtabet, både måden det skete på, og betydningen af at se 1 tallet ud for Skals på pointtavlen. Det kræver lidt omstilling at gå fra 12 sejre sidste år til ikke at have fået nogen endnu, tiltrods for man føler at med lidt medvind, sagtens kunne have stået 4.
Den bitterhed der er forbundet med ovenstående, skulle meget gerne være en kæmpe motivationsfaktor, og en helvedes masse benzin på tanken forud opgøret mod Skive. Skive der ganske vist ligger foran os i tabellen, efter en sejr over netop Sunds - men som i de seneste to kampe er løbet ind i nederlag mod hhv. Viborg og Herning Fremad. Derfor vil Skive nok se dette som en 6 points kamp, hvor de kan ligge en afgørende afstand til Skalsholdet hvis de vinder kampen fredag aften, så vil de have 5 point ned til Skals.
Omvendt kan Skals med en sejr melde sig ind i turneringen, godt nok stod man på perronen men man nåede ikke det første tog, nu skal man med, hvis man skal gøre sig noget håb om at spille en større rolle i årets turnering. Derfor bør det være et Skals hold, der er klar fra start, og klar til at gøre arbejdet færdigt som man ikke formåede sidste lørdag, og et hold der er klar til at gå på banen for at vinde for logoet på brystet, holdet og kommeraterne.
Kampen spilles fredag klokken 19:00 på Skals Stadion.