Optakt til den sidste træningskamp mod DVIF
Lørdag eftermiddag spiller Skals truppen deres sidste testkamp inden sæsonen bliver skudt i gang, Sidste test bliver spillet mod Doense/Vebbestrup som Skals umiddelbart ikke kender noget til - hvilket passer fint ind i træner Henrik Bundgaard Jessens filosofi om ikke at møde hold man kender samt hold som har en tilknytning de hold man er parret med i puljen.
I sidste uge vandt Skals komfortabelt over Farsø, et Farsø hold, der også vil være at finde i turneringen, dog kan man ikke bruge træningskampen som sammenlignings grundlag når der er 3 point på spil.
Doense/Vebbestrup, er ligesom Skals et serie 3 hold. Det er de blevet efter en forrygende efterårssæson, hvor de har fejet al modstand til side i serie 4, hvor det blev til et nederlag i 12 kampe. med en målscore på 45-5 - Hvilket viser, at det er hold, der ved hvor målet står og er gode til at forsvare.
Dette er uden tvivl en god sidste træningskamp for Skals truppen, da et hold med den succes vil spille med den gejst og energi, som man havde med sig fra oprykningssæsonen, og den portion selvtillid der kan give det sidste held.
Hvilket betyder at Skals ikke kommer sovende til det på lørdag, hvor Skals truppen stadig kæmper om de 14 pladser i truppen der tager i mod Rosendal om 8 dage.
Der er på mange måder lagt op til en god kamp, hvor regnen er blevet til solskind og blæst er blevet til brise.
Kampen spilles kl. 14:00 i Skals