Optakt Skals - Silkeborgkammeraterne
Nu er Fjends cup overstået og nu begynder det at tælle op noget, når DBU Jyllands efterårs turnering står for døren. Som bekendt har Skals byttet serie 1 ud med serie 2 og skal i første kamp møde en anden nedrykker fra serie 2 og en gammel kending - netop Silkeborg kammeraterne som Skals stiftede bekendtskab med for 1 år siden, hvor det blev til 1-1 og et nederlag på 2-1.
Der kan være løbet meget vand under broen siden og det bliver spændende. hvordan begge hold står. Silkeborg kammeraterne har spillet deres første kamp og den endte med en 6-1 sejr over B 74 Silkeborg, hvilket vidner om, at de godt ved hvor målet står og Skals defensiven skal være koncentrerede, hvis der skal point på kontoen i den første kamp.
Selvom det hedder serie 2 nu, skal man ikke regne med at det bliver en nem række og med direkte tilbagevenden til serie 1, hvis man skal rykke op skal man spille minimum spille 10 gode kampe, hvor man i snit får 2.5 point pr kamp. I en række som man her i Skals forudsiger at være tæt, da der er 3 nedrykkere fra serie 1 og nogle oprykkere fra serie 3 som gerne vil frem plus nogle serie 2 hold som traditionen tro ligger godt til i rækken.
På skadesfronten ligner det umiddelbart kun at det er Kasper Bertelsen som er ude - derudover er der dog enkelte spillere som døjer med lidt små skavanker som arbejder på at blive klar til kampen.
Derudover er der et par spillere som stadig er på ferie så Orla Krogh skal blande kortene op til tirsdagens opgør.