Optakt: Skals FF møder Vindblæs
Efter sidste søndags sejr over Aars IK skal Skals ud og følge op når modstanderen hedder Vindblæs fra Løgstør-egnen. Der er tale om et tidligt topopgør, da Vinblæs ligeledes kom godt fra start, da de slog KVIK IF 7-0. Derfor er det et Skals hold der ikke skal ud og tage for let på opgaven, hvis man skal have noget med retur til Skals.
I sidste uges kamp, var der et par fejl, der led til scoringer til Aars IK og det skal der dæmmes op for. Et kig på Vindblæs' tidligere sæsoner i serie 4 så er der tale om et hold det har spillet med om topplaceringerne, men er endt som 3'er de sidste mange sæsoner. Derfor må det også betegnes som et hold, der er klar til at tage det sidste skridt for at komme videre i deres udvikling.
Selvom Vindblæs er en by med 220 indbyggere så præsterer de at samle to seniorhold, som kunne bevidne en klub, hvor de både spiller for at vinde, men samtidig også har en stærk kultur og holdånd, som kan være svær at nedbryde. I forrige sæson scorede de 47 gange og lukkede 28 mål ind - Så Skals står over for et hold, der ved hvor målet står og score tæt på 4 mål i snit og lukker i snit 2 mål ind.´Derfor er der tale om et spændende opgør, hvor to gode mandskaber skal måle styrkeforhold og se hvem der får den bedste start på turneringen.