Optakt S1: Skals FF - Roslev IK
Sæsonen spidser til, og med fire runder igen er der for alvor kamp om at undgå nedrykningen til Serie 2. Hele fem hold kæmper om at undgå nedrykningen, og for Skals’ vedkommende kan holdet med en sejr tage et stort skridt mod indfrielsen af målsætningen: overlevelse.
Oprykningskampen synes at være afsluttet, hvor Silkeborg KFUM har vist sig at være det stærkeste hold i kredsen. Holdet – der består af flere tidligere divisionsprofiler og som (eftersigende) har en målsætning om at spille divisionsbold inden for årrække – har skabt hele otte point ned til de nærmeste forfølgere fra Kjellerup If. I denne weekend venter Kvik/Aalestrup, men selvom Kvik/Aalestrup er placeret på en sidsteplads, så skal holdet ikke undervurderes. Kvik/Aalestrup har hentet seks point i de sidste to kampe, og hvor holdet befandt sig isoleret på en sidsteplads, har holdet nu fået genetableret kontakt til de resterende hold, og overlevelse synes nu at være en mulighed. KFUM har dog den mentale fordel, at de med en sejr mod Kvik/Aalestrup kun behøver et point i de sidste tre kampe for at indfri målsætningen om oprykning til Jyllandsserien. En ligeså vigtig affære finder sted på Leofield Road, hvor nummer 6 og 7 møder hinanden. Begge hold står godt til hinanden, så umiddelbart ligner det et tæt opgør. Sidste kamp må være den mest overflødige kamp i denne weekend; Kjellerup får besøg af fusionsklubben, MorsØ FC. Gæsterne er for gode til at rykke ned, mens Kjellerup If’s sæson er overstået, og en ny sæson venter i Serie 1.
Tilbage til dagens kamp, hvor Roslev IK kommer på besøg. Et hold vi har et særdeles fint kendskab til eftersom vi har mødt dem hele tre gange inden for det seneste års tid (Det er ulempen ved halvårsturneringer). I foråret klassificerede vi dem som Skals’ nye skrækmodstandere, da det blev til to nederlag på 2-3 og 1-4, men i efteråret hev Skals FF en vital sejr på 2-1 i en tæt affære. Ethvert hold kender Roslev’ kompetencer. De har nok en af rækkens farligste offensiv, hvor kynisme, speed og dynamik er kendetegnende – derfor venter der Skals-defensiven en stor udfordring. Omvendt er deres svagheder at finde i defensiven, hvor holdet af og til giver en del dumme mål væk. Men får de lukket af, så bliver Roslev IK en hård nød at knække.
Hjemmeholdet fik en forløsende og fortjent sejr på hele 5-1 ude mod Viborg Søndermarken. Endelig fik vi set Skals’ spil; masser af tålmodighed, tilfredsstillende boldomgang (på nær når Nichlas Jacobsens tabte den centralt J), og effektivitet i angrebet. Spillerne håber at gentage denne succes, for de ved hvilken værdi kampen har. En sejr og tre point betyder, at holdets målsætning om overlevelse (næsten) bliver indfriet, hvorfor holdet kan spille mere frit i de sidste tre kampe mod Kvik/Aalestrup, Silkeborg KFUM og Kjellerup If. En anden ting som taler for Skals-sejr, er, at spillerne hjemmebanestatistik ikke er noget at råbe hurra for. Det er kun blevet til en sejr (2-1 mod Kvik/Aalestrup) i en kamp, hvor Skals FF spillede skidt, 1-1 mod SKS i en tæt og lige kamp, og to nederlag (0-2 mod Viborg Søndermarken og 0-3 mod MorsØ FC). Spillerne har et ønske om at gøre hjemmebanen til et ”fort”, og derfor sigter man efter de tre point.
TrupNyt: Mads Holmgren drager til Malaga i denne weekend for at besøge Andreas Broberg. Sidstnævnte har endnu ikke slået Idriss Carlos Kameni af holdet, og Mads’ primære opgave bliver at støtte Andreas i denne svære tid. Ellers er der genvalg til samtlige tretten spillere som var i aktion mod Søndermarken.