Menu

Lokalderby i Skals når Møldrup gæster lørdag.

image
25. oktober 2017 kl. 10:59
Skals og Møldrup skal møde hinanden for 4. gang i år - En sejr vil sikre Skals fra nedrykning

Når Skals og Møldrup på lørdag mødes i sæsonens næstsidste kamp er det to hold med forskellige pointmæssige formkurver, Skals har tabt de to seneste kampe - mod VFF og FC Silkeborg hvor Møldrup har vundet 2 og spillet 1 uafgjort - mod Galthen, B74 Silkeborg og uafgjort med SKS. 

Efter 12 kampe har begge hold 16 point med 4 point ned til stregen, det betyder at begge hold med en sejr vil sikre sig overlevelse i rækken, dog kan et point også være nok alt efter hvordan kampen ender mellem TVS og B74.

Indbyrdes i år har Skals ikke de bedste minder med Møldrup der har vundet 2 ud af de 3 indbyrdes opgør, dog vandt Skals det seneste opgør i Møldrup. Siden da har vandet i åen løbet over bredderne, og der har været trænerskifte, samt en mindre udskiftning af spillere og udefra set ligner det et Møldrup hold der sammen slås for klubben og sejren. Det er den tidligere Skals spiller Lasse Broberg som styrer de blå tropper både inde på banen og uden for. 

Skulle det glippe at få 3 point i lørdagens opgør, går Skals ind til sidste spille runde som kan ende med en gyser i Løvel, hvor netop TVS venter. Skulle Skals tabe denne kamp, er man afhængig af, hvordan SKS kampe er gået, hvor de i weekenden møder Galthen, et nederlag her ville gøre det svært for SKS'erne da de i sidste spillerunde har VFF, som med en sejr selv kan afgøre deres oprykning. 

Så der er mange mekanismer i spil til, hvordan rækken sejr ud når alle kampe er spillet, men Skals kan selv afgøre det med en sejr i weekenden og så kan man spille frit i den sidste kamp.

Orla Krog kan på nuværende tidspunkt vælge og vrage blandt spillermaterialet, dog må han undvære topscoreren Mads Købke der har karantæne, samt Kasper Bertelsen, Kandeepan Arumugasamy, og Mikkel Beck - de to sidste nævnte har efter sigende fundet sig en kæreste, så måske de er ude på ubestemt tid. :) 

Kampen spilles kl. 14:00 i Skals - Vi håber på godt vejr. 

Efterår 24
25. oktober kl. 11:31 Skals spiller årets sidste kamp på hjemmebanen i Skals
Efterår 24
20. oktober kl. 20:13 Skals tabte mod Ørslevkloster
Efterår 24
18. oktober kl. 21:19 Skals møder Ørslevkloster
Efterår 24
15. oktober kl. 10:18 Skals tabte mod Viborg
Luk