Ny hjemmeside og nyt hjemmesideteam
Bestyrelsen har indgået et samarbejde med DBU - som tilbyder en hjemmeside pakke, der skulle lette opgaven og give nye ubegrænsede muligheder for, at give brugeren en god og rolig oplevelse ved at besøge Skals FFs hjemmeside - som også er tilfældet ved at være fysisk til stede i klubben.
Derudover er der kommet nye folk indover for at lette arbejdsbyrden for flere af medlemmerne som i forevejen knokler for at skabe en klub for dig og mig, dette vil gøre at bestyrelsen har mere tid til foreningsfaglige opgaver og ligge kræfterne andetsteds.
En umiddelbar win-win situation - men når dette er sagt er vi stadig afhængige af dig som bruger og som medlem, sponsor eller anden tilknytning til klubben - for at denne hjemmeside kan gøre under optimale forhold.
Dette betyder det for dig som medlem af klubben (træner, forældre mm) hvis du har et indlæg du mener vil gavne siden og er god læsning - både for målgruppen men også for andre hører vi rigtig gerne fra dig.
Dette betyder det for dig som sponsor af klubben - Hvis du har noget du gerne vil have ind på hjemmesiden - en reklame, event eller andet, hører vi også rigtig gerne fra dig - (Dog skal du have købt sponsorpakken - hør nærmere hos klubbens sponsor ansvarlige som er Preben Holmgren)
Vi har som ønske til os selv, at der minimum vil være 2 nyheder om ugen - store ferier/pauser som sommerferie og juleferie vil dette dog ikke kunner efterleves. Derudover har vi en ambition om, at når du har henvendt dig med et indlæg går der maksimalt 24 timer før det er online.
Derudover vil der være optakt og kampreferater 24/48 timer før kampen og maksimum 24 timer efter kampen er spillet.
Ønsker man et indlæg ind på siden skal man sende en mail med ønsket indhold til:
webskalsff@gmail.com
Vi glæder os til udfordringen og især til at se, hvor dette vil fører hen.
Redaktionen