Menu

Kampreferat S.1: Viborg SIK - Skals FF

image
19. oktober 2016 kl. 12:51
Lokalopgøret mellem Viborg Søndermarken – Skals FF endte med en fortjent 5-1 sejr til Skals FF. En god kamp, der blev afviklet i en god ånd/atmosfære, og med en stærk og kompetent dommer.

På forhånd vidste Skals FF, at Viborg Søndermarken ville stille sig tilbage og satse på omstillinger. Omvendt var det hjemmeholdet som ”behøvede” de tre point for at overhale Skals FF, hvorfor de skulle satse. Derfor var tålmodighed et nøgleord, og som en Skals-spiller nævnte under opvarmningen; ”Spiller vi den rundt i tyve minutter i defensiven, så er det fint. Det er dem, som skal frem!”. Taktikken lykkedes til UG, hvor Skals FF stille og roligt kørte bolden rundt i defensiven. Det var kun når Nichlas Jacobsen tabte bolden centralt, at hjemmeholdet blev farligt, men heldigvis var det kun i den indledende fase. Herefter fik Nichlas Jacobsen hevet sig op, og leverede en flot indsats på midtbanen. Inden for den første halve time fik Skals FF scoret to gange; Først ved Christian Holmgren direkte på frispark, og lidt senere ved Nichlas Jacobsen, som flot tog bolden ned og sparkede den op i hjørnet uden chance for keeperen. Herefter kom hjemmeholdet lidt bedre med i kampen – typisk i sekvenser hvor Skals FF ikke fik ilt til hjernen, og en enkelt gang måtte Nicklas Kristensen hive en fin redning frem.

I 2. halvleg overlod initiativet til Viborg Søndermarken, men i det åbne spil var gæsterne slet ikke farlige. Dertil stod Skals FF’s stærkt på banen, og med en god kommunikation fik Skals FF lukket godt af. En enkelt gang skulle Kim Sommer spille ”smart” i forsvaret – han tabte bolden, men heldigvis sparkede hjemmeholdets angriber bolden ved siden af. Midtvejs i 2. halvleg blev det til 3-0 og debutmål ved Sebastian Fernandez. Nichlas Jacobsens indlæg (Ja – afslutning var det ”sgu” ikke) snød målmanden, så han boksede den lige ud fødderne til Fernandez, der sparkede den ind til 3-0. Lidt tid senere fik hjemmeholdet reduceret i en sekvens hvor Skals-holdet appellerede for off side, men linjedommerens flag forblev nede og 1-3. Herefter satsede hjemmeholdet for en yderligere reducering, og dermed spænding i kampen, men det var kun når Skals FF tabte bolden i farlige områder, at det blev farligt. I overtiden blev det til 4-1 ved Balslev på et flot gennemspillet angreb, og sekunder senere 5-1 ved lynhurtige Rasmus Frank.

En fortjent og forløsende sejr til Skals FF, der hermed fik skabt et 5-points afstand til Viborg Søndermarken. Dermed står holdet med gode forudsætninger for overlevelse, og første stik mod overlevelse skal tages på lørdag mod Roslev Ik. Man of the match: Christian Holmgren. 

Efterår 24
25. oktober kl. 11:31 Skals spiller årets sidste kamp på hjemmebanen i Skals
Efterår 24
20. oktober kl. 20:13 Skals tabte mod Ørslevkloster
Efterår 24
18. oktober kl. 21:19 Skals møder Ørslevkloster
Efterår 24
15. oktober kl. 10:18 Skals tabte mod Viborg
Luk