Ingen point i premieren.
Banen havde fået et mindre løft efter flot kirugisk arbejde efter det så noget dystert ud onsdag aften og Preben Holmgren havde sørget for fornem kridtning. Der var mødt mange op for at se forårspremieren, både fra udeholdets fans og hjemmeholdets hvilket i samspil med vejret var med til at give en sommeragtig summen på anlægget. Dette var desværre ikke nok for værterne til at få alle 3 point og dermed lægge godt fra land i serie 1.
Skals startede ellers kampen meget fint mod et afventende Møldrup hold, hvor Nichlas og Bastian fik sat sig godt i gennem på midtbanen, dog var hjemmeholdet dårlige til at ramme de to forreste i fødderne, hvilket gav Møldrup chancen for at bygge op igen.
Det var da Møldrup der efter 12 minutter nærmest ud af ingenting kunne se deres angriber på en eller anden måde kunne krølle læderet op i fjerneste målhjørne fra 25 meter, hvilket reelt var deres eneste chance.
Et par minutter senere blev Rasmus Frank præsenteret for det gule kort og måtte ud og puste i 10 minutter. Dette gav naturligvis Møldrup spilovertaget i midten af halvleg, dog var det Skals der havde den største chance via Kandee som slider sig igennem efter en fremragende aflevering fra Nichlas Jakobsen som desværre og meget symptomatisk for resten af aftenen for Skals måtte se at marginalerne ikke var der og målmanden kunne cleare til hjørne.
Skals kom bedre med i mod slutningen af halvlegen men det var Møldrup der kunne gå til pause med en føring på 1-0 da en ellers udmærket dommer fløjtede af efter de førte 45. min.
I 2. halvleg sad Skals på det meste men uden rigtig at komme frem til de største chancer. Den største chance kom da Møldrup spille bolden tilbage til målmanden som sparkede forbi bolden, godt hjulpet på vej af en knold på banen - men igen måtte Skals spillerne sande at heldet igen manglede.
Mod slutningen satsede Skals mere og mere og forsøgte at pumpe bolde ind i feltet men det førte ikke til mere og det var dermed Møldrup som kunne tage deres første point i rækken og Skals må nu ud og jagte. Næste kamp er hjemme mod Løgstør på næste fredag.
Der var derudover rart at se så mange tilskuere til stede på sportspladsen, hvilket vi naturligvis håber er en tendens som bliver ved til hjemmekampene.