Menu

Skals vandt i Glyngøre

image
07. januar 2023 kl. 15:35
Skals fik en vital sejr fredag aften mod Skive Futsal Club

Selvom Skals fredag aften spillede en times kørsel fra hjemstavnen, var der mødt mange tilhængere op for at følge opgøret mod Skive Futsal Club, hvor Skals havde revanche til gode fra det første opgør, hvor Skals blev franaret 3 point på personlige, men også en kamp, hvor dommerne mistede grebet og overhovedet ikke så Skals' vej. Derfor var det også paradoksalt den samme dommerduo, der skulle lede slagets gang igen. Selvom det ikke var alle kendelser Skals var tilfredse med så kom dommerne fint igennem kampen. 

Selvom kampen blev spillet i den lille by Glyngøre var der ikke sparet på sagerne, hallen med fine tilskuerrækker, fine facaliteter ifm. omklædningsrum og sågar en sportscola og sportsbolle til spillerne efter kamp, og med speak før under og efter kampen, gjorde oplevelsen rigtig god.

Skals startede opgøret i mest kontrol uden rigtig at skabe noget, Skive kom også kun til et par forkølede chancer, hvor det var tydeligt at der var meget på spil og det var to hold der stod godt til hinanden med en vis form for respekt i mellem sig. Vi skulle helt hen til 5 minutter før pausefløjt, før der for alvor kom liv i sagerne. Skive får bolden sparket ind fra 12 meter, i noget der ligner en gammeldags tådreng, hvor Frederik Broberg i målet ikke kan nå at reagere.

Det var bestemt en streg i regning for Skals og ikke den udvikling man havde regnet med, men der skulle ikke gå mange sekunder før Emil Berg havde udlignet efter et godt opspil, hvor der var tempo, løb og præcision i det der blev foretaget. Dermed var der status quo. Det kunne dog have ændret sig i halvlegens allersidste sekunder, men godt forsvarsspil af Kim Sommer og Marcus Bruun Kristensen gjorde at begge hold kunne gå til pause med 1-1 i bagagen.

Skals brugte de 15 minutter på at snakke tingene igennem, da der var enkelte ting der ikke virkede, og dermed ændre lidt i taktikken overfor, hvad Skive kom med og hvad de gjorde hvornår samt rette op på enkelte aftaler i forhold til opspil og presspil

Skals var mest på bolden i 2. halvleg, selvom Skive var mest pågående. Mikkel King kom godt i spil som pivot, og det havde Skive svært ved at dæmme op for. Skals kom foran 2-1 på Andreas Nonbo Christophersen, der fik omsat et frispark begået mod Frederik Vejlby, hvor der noget uforstående ikke blevet uddelt en ostemad, men årvågenhed fra Andreas gjorde at han fik taget skibonitterne på sengen og kunne bringe Skals foran.

Skive havde en stor chance for at udligne i en omstilling, hvor Skives målmand kom med, og helt fri for målet, fik han dog bevist, hvorfor han står nede i sin egen ende og forsvare målet i stedet for at angribe modstandernes, da han fra en meter formåede at brænde den store chance. Det var lidt et wake up call for Skals, der blev mindet om at holde koncentrationen.

Det blev også 3-1 da Marcus Bruun Kristensen og Martin Nonbo i samspil får erobret bolden og et flot spillet kontra og en lækker 1-2 aflevering kunne Martin Nonbo sparke kuglen i kassen til 3-1. 

4-1 blev det også efter Mikkel King får lagt bolden af med brystet til William Slavensky der ikke svigtede i situtationen, selvom 4-1 er en komfortabel føring kan det hurtigt ændre sig i Futsal, så hjalp Skive, Skals rigtig på vej ved at trække et uprovokeret rødt kort, der gik udover Martin Nonbo, og 2 minutter i overtal kunne Skals få tid af klokken. 

Dog fik Skive reduceret kort før tid, uden de dog kom nærmere, og dermed kunne Skals ligge afstand til bunden med 4 point til netop Skive Futsal Club. Skals er oversiddere i næste runde, inden der venter 3 spændende opgør, mod Skibsby-Højene der kommer på besøg i Skals idrætscenter, Vesterbros som er tophold i rækken inden Brazil kommer på besøg og lukker og slukker sæsonen. 3 point i et af de sidste opgør vil sikre Skals difinitivt overlevelse i 1. division. 

Forår 24
15. februar kl. 17:36 Skals FF indkalder til generaforsamling
Forår 24
09. februar kl. 12:56 Skals spiller sæsonens sidste futsal kamp i aften
Forår 24
03. februar kl. 19:00 Skals uheldigt nederlag i Serritslev
Forår 24
02. februar kl. 13:15 Skals på svær opgave i Nordjylland
Luk