Menu

Miraklet udeblev i Skals

image
05. november 2022 kl. 11:17
Det var ellers godt besøgt i Skals hallen og publikum fik en livlig kamp, hvor Skals ikke var langt fra sensationen

Fredag aften tog Skals FF hul på tilværelsen i 1. Division i futsal da Hjørring futsal klub gæstede. Hjørring Futsal klub har flere klubber, blandt andet et hold i ligaen. Så der ventede Skals FF en stor opgave. Der var heller ikke mange der havde levnet Skals de store tanker inden opgøret. 

Skals' tilgang til opgøret var at gøre en god figur, samtidig vidste man godt at man ikke var uden evner, men at nøglen til succes, var kompakthed, kommunikation og tage de chancer der opstod. Derfor var det også tydeligt at Hjørring havde problemer med at bryde Skals defensiven, der stod godt på banen. Skals havde også i indledningen de bedste bud på en scoring, da Kim Sommer var tæt på ad to omgange. 

Efter 8 minutters spil, var det dog Hjørring der kom foran, da lidt klumpspil i forsvaret sendte bolden hen til en Hjørringspiller der kunne sparke bolden i mål. Men det lod ikke Skals holdet bringe ud af kurs, det var stadig samme koncept som lod til at virke, da man stort set lukkede ned for Hjørring der ikke kom til ret meget til trods for spilovertaget. 

Desværre blev det også 2-0 kort efter, da et kort øjebliks uopmærksomhed blev hårdt straffet. Men indtil da, havde Skals været rigtig godt med, og havde også været på bolden. efter 15 minutters spil var det så Skals' tur til at juble, det skete da Kim Sommer sende en bold op i hovedet på Lasse Broberg der kunne reducere og så levede kampen igen.

Desværre kom Hjørring på 3-1 inden pausen. I pausen fik Skals justeret et par ting og med troen på egne evner gik de grønne tilbage i arenaen og bød Hjørring på til dans, og med fight, god kompakthed og en trussel i omstillinger endte Skals med at vinde 2. halvleg da Lasse Broberg udnyttede en omstilling efter Marcus Bruun Kristensen erobrede en bold midt på banen. 

Selvom Skals vandt 2. halvleg var Hjørring ikke uden chancer, og det var tydeligt at Hjørring mandskabet var skolet i at spille futsal men Skals kom med viljen - noget der helt klart skal bringes med ind i den nye sæson. Frederik Broberg der vogtede målet i 2. halvleg nåede at redde en friløber og et straffespark. 

Skals er klar til næste weekend når man drager mod Århus og møder Århus Lions i en ny spændende kamp. 

 

Forår 24
14. april kl. 20:53 Referat Lemvig vs SUB 09
Forår 24
11. april kl. 11:00 Skals hentede 3 point i Liseborg
Forår 24
10. april kl. 08:37 Skals møder Løgstrup i aften
Forår 24
08. april kl. 21:22 ØK vs SUB09
Luk