Skals tabte i Låstrup
Lørdag eftermiddag var Skals taget til Låstrup for at møde Borup i et spændende lokkalopgør om meget vigtige point og selvom Skals havde mange afbud til opgøret, var det ikke årsagen til nederlaget, der ser noget mere voldsomt ud end det egentlig var. Men Borup var exceptionelt kyniske og skarpe i felterne, hvor Skals var alt det midtimellem.
Borup indledte kampens først i de første minutter hvor de fik to halve chancer som Magnus i målet sikker to sig af, derefter satte Skals sig på spillet, og havde en klar overvægt, hvor det var tydeligt at Borup ville spille med lange bolde oppe mod deres forreste fire spillere, der skulle vise sig at gøre ondt på Skals.
Borup kom foran efter 20 minutter, selvom Magnus i målet var tæt på at få afværget - Skals fortsatte med gameplanen efter scoringen, og det var også tæt på at give pote, først til Mikkel King der måtte se sit forsøg blive blokeret tæt inde under mål, derefter var Hugo tæt på og Mads Købke havde også et godt forsøg.
Men lidt ud af ingenting kom Borup på 2-0 efter næsten samme opskrift som ved 1-0 målet. men Skals forstatte stadig og spillede fint igennem kæderne men uden rigtig at komme tæt på Borup målet, hvor Hugo var tæt på at dukke op ved bagstolpen men havde ikke held til at få dirigeret bolden i mål.
Kort før pausen blev det også 3-0 til hjemmeholdet, og her burde Skals holdet begynde at gå i opløsning men det gjorde de ikke, de fortsatte med at knokle på, og havde stadig troen på at det kunne lade sig gøre.
Derfor var det også opmundring og taktiske ændringer Martin Trankjær brugte pausen på, og kampbillede i 2. halvleg lignede også meget 1. halvleg, hvor Borup havde trukket sig lidt tilbage og kunne køre lidt på omstillinger.
Midt i halvlegen kunne Skals næsten skrive historie, da både Mads, Frederik og Kristian Vejlby var på banen samtidigt, og det var også næsten tæt på at give pote da Kristian Vejlby blev nedlagt i feltet, desværre blev straffesparket ikke omsat til scoring.
Dog viste Borup atter kynismen da de omsatte et flot sparket frispark og senere fik klasket bolden i mål til 5-0 efter et langskud fra 25 meter der sad helt oppe under overliggeren.
Kampens spiller blev William Slavensky der høstede holdkammeraternes stemmer efter en fin indsats på højrekanten.
Skals skal forsøge at vende skuden allerede torsdag, når Løgstrup kommer på besøg, netop Løgstrup ligger 2 point over Skals i tabellen, hvor Skals lige nu er placeret på Playoffsplasen som man gerne vil væk fra, det kræver 3 point over Naboerne fra syd.