Skals tabte i forårspremieren
Lørdag eftermiddag dannede Spar Skals Stadion rammen om forårets første derby, Da Borup kom på besøg. I ugens løb havde en mængde regn gjort kampbanen så våd at den var ubrugelig til dagens opgør, og derfor var kampen rykket til efterskolens bane, der også så ud til at have haft det hårdt efter opgøret, men de mange tilskuere gjorde det ret intenst rundt om banen og var med til at skabe en god intensitet
Det var to hold fra kampens start, der havde respekt for hinanden, hvor Skals var mest på bolden. Efter 10 minutters spil, måtte Kim Sommer udgå med en skade, og det ødelagde Skals' gameplan, da der måtte rykkes lidt rundt, men Skals var stadig i teten. Skals havde også 1. halvlegs første chance, da Marcus Bruun Kristensen, kom fri men forcerede sin afslutning og sparkede forbi mål. Borup var sjældne gæster foran Skals målet i første halvleg, men havde en enkelt friløber som Emil Berg fik hentet så meget op, at Borup angriberen blev presset til en skidt afslutning.
Man kunne godt mærke at Skals manglede lidt (Turnerings)kamperfaring, da mange bolde blev tabt på dårlige beslutninger og afleveringer, og nogle af relationerne manglede lidt skarphed som man kendte det for efteråret.
Derfor var det også 0-0 ved pausen, og træner Martin Trankjær var overvejende tilfreds med det han så udefra, da arbejdsindsatsen og koncentrationen var god, men skarpheden manglede i flere situationer.
2. halvleg lignede meget første, meget spil mellem felterne uden det for alvor blev farligt. Borup havde lidt flere afslutninger som Magnus Busk i sin debut i målet tog sig flot af. Skals manglede skarphed i den sidste aflevering og blev for alvor aldrig rigtig farlige.
Omkring midten af halvlegen fik Borup tildelt et noget tyndt straffespark - i hvert set ovre fra Skals siden af. Ikke desto mindre kunne hverken VAR eller andet omstøde dommen, så det var op til Magnus i målet at afværge den store chance for 11 meter pletten. Det lykkedes også i første omgang efter en flot redning, men Borup var hurtigst over riposten og kunne bringe sig foran 1-0.
Det tvang Skals frem og åbnede lidt mere bagude, men Skals defensiven stod godt, og der var flere gode muligheder frem i banen men den sidste aflevering var en akilleshæl for hjemmeholdet, samt dårlige beslutninger i opspillet. Skals var da tæt på, da Anders Kuhr blev nedlagt i feltet uden skyggen af holden i nærheden. Borupspillerne var da næsten også indstillet på at de havde begået straffesparket, men dommerens fløjte forblev tavs med begrundelsen "Han brokkede sig ikke" - Den lader vi hænge lidt for sig selv.
Selvom Skals mod slutningen blev reduceret til 10 mand pga. et gult kort, så var det stadig Skals der var tættest på, men scoringen kom ikke og dermed kunne Skals lide sæsonens første nederlag og Borup kunne spille sin med i toppen, hvor TVS blandt andet har fået en god start.
Kampens spiller blev Magnus Busk for flere sikre indgreb i tæt konkurrence med Emil Berg, der også kæmpede flot.
Næste kamp er på onsdag på kunstgræsbanen i Liseborg når Løgstrup venter, så der er endnu en svær kamp i vente.