Menu

Skals og KK07 delte i fredagens opgør

image
29. april 2024 kl. 08:48
Det blev aldrig rigtig en hel god fodboldkamp, men der var mange nærkampe og intens fight i alle 90 minutter.

Fredag aften var Skals-holdet draget til Kølvrå for at spille om 3 meget vigtige point mod et godt mandskab, der i tabellen lå á point dog med en kamp mere. Der var i hvertfald ikke råd til at tabe den, hvis man skulle holde momentum ovenpå to vundne kampe og samtidig lægge afstand til bunden. 

Det har alle dage været et svært at sted at spile i Kølvrå, og i et omklædningsrum, hvor der næsten ikke var plads til alle spillere og med fællesbad med modstanderen efter kampen, jo - charme var der nok af. 

Det var tydeligt fra kampens start, hvad det var KK07 gerne ville, og de var gode til det, primitivt fodbold, der mindede lidt om Esbjerg i de gamle dage, dengang de havde et superligahold på vestkysten med spillere som Jan Kristiansen, Jess Thorup, Hans Henrik Andreasen og Tommy Beckmann og indtil Skals FF fik lukket nogenlunde af for det, så var der allerede kommet en scoring. Da en lang bold nede bagfra blev snittet og en spiller fra KK07 kom i et godt timet løb uden at nogen fik snor i ham - og godt sparket ind uden chance for Magnus i målet. 

Inden målet, var der løbet en mindre stillingskrig af sig, hvor man havde følt hinanden lidt på tænderne, dog med KK07 som de mest toneangivende dog havde Skals flere gode momenter, men endte som regel med at løbe ud i sandet pga. dårlig berøring eller beslutning. 

Det blev en kamp, hvor det relativ tidligt gik op for Skals at dette blev en arbejdsskamp, og der var ingen der ikke var for fine til at træde i arbejdsstøjet, og kort tid efter KK07 førings mål kunne Skals bringe sig tilbage i opgøret, efter William Slavensky kommer ind i banen og får fat i kuglen inden han finder Mads Købke, eller Kaube som stadion speakeren ellers flot fik præsenteret under navneopråb inden kampen, der fra 20 meter sender et missil afsted mod KK07 målet, som Karupmålpersonen måtte kapitulere på - Balance i regnskabet!

1. halvleg skred stille og roligt frem - KK07 mest direkte i deres spil, som endte i nogle halve chancer som aldrig rigtig blev farlige og Skals, der havde nogle forkølede skud på mål. 

Efter 45 minutter kunne Gert Aaby, der hele kampen igennem gjorde en rigtig fin figur og som god ambassadør for dommergærningen fløjte til pause oven på en halvleg der bølgede frem og tilbage mellem felterne. I pausen blev aftalerne opssummeret og der blev skiftet lidt rundt, Frederik Broberg måtte udgå med en mindre skade, og Købke måtte i midterforsvaret. Lasse kom ind til hans comeback (nummer 11 i Skals regi) og skulle forsøge at hjælpe med at holde fast i bolden på den sidste 1/3 af banen. 

Dog skulle der ikke gå længe inden Skals blev reduceret til 10 mand for en stund, da Kim Sommer efter at have været i luftduel fik et gult kort, men Skals kæmpede godt i perioden og holdte stand uden at KK07 kom tæt på. 

Det virkede som om at luften gik lidt af hjemmeholdet efterhånden som 2. halvleg skred frem. Selvom KK07 holdte fast i sine principper, så fik Skals afværget. KK07 måtte også have en mand ud og køle af i 10 minutter op mod slutningen af kampen, men udover Lucas Bruun Kristensen mulighed, hvor han ikke fik ordentlig hovedet på bolden så var der aldrig nogle større chancer, og set over hele kampen, var 1-1 nok ganske fair efter 90 minutter. Et resultat begge mandskaber nok havde været tilfredse med før kampen.

Der var mange om buddet til afstemning af kampens spiller, derfor var det også med færrest antal nogensinde at Frederik Broberg ovenpå 45 minutter kunne lade sig hylde med 3 stemmer i bagagen og kunne få bamsen med hjem.

Næste kamp er mod VFF på torsdag på hjemmebanen i Skals.

Forår 24
17. maj kl. 12:02 Skals møder Borup i et vigtigt derby
Forår 24
14. maj kl. 11:05 Skals sejrede mod Bruunshåb/Tapdrup
Forår 24
13. maj kl. 09:14 Skals møder Bruunshåb/Tapdrup
Forår 24
09. maj kl. 13:10 Skals delte med Ulbjerg
Luk