Menu

Skals møder Borup

image
05. april 2024 kl. 10:11
Det bliver et spændende opgør lørdag eftermiddag når Borup gæster Spar Skals Stadion

Lørdag eftermiddag danner Spar Skals Stadion rammen om et spændende opgør når Borup kommer på besøg. Borup har i de seneste sæsoner haft overtaget i de indbyrdes opgør, hvor det 2 år siden at Skals sidst har slået de gule naboer. 

Der er løbet meget vand igennem åen (og meget vand over engene) siden og efter nytår, er Borup efter 1 år i serie 2 tilbage i serie 3 og skal forsøge at finde dyderne, som gjorde dem til oprykkere. Derudover er der på begge sider af åen kommet nye trænere - I Borup har de fået Jesper Lindegaard, som tidligere har været den onde ond mod Skals for Stoholm i Fjends Cup regi. I Skals er Det Martin Trankjær og Kim Sommer, der efter kampen mod Bruunshåb blev udsat pga. dommerudeblivelse står over for deres trænerdebut i Skals FF. 

Borup har allerede været i ilden, da de skærtorsdag var rejst til Ulbjerg for at spille sæsonens første derby, der endte 2-2 efter et intenst opgør. Skals kan med en sejr sparke sig i en gunstig situation tidligt i sæsonen, hvor alle point endnu engang bliver vigtige, da puljen, for gud ved nok engang, kommer til at blive utrolig tæt, og det mest stabile hold kommer til at få biletten op i serie 2. 

Skals har trænet godt igennem hele vinteren, med et massivt fremmøde ift. tidligere år, hvor kurven på nuværende tidspunkt har været nedadgående. Den største udfordring bliver at få banen klar, hvor vejrguderne spiller lidt russisk roulette i forhold til, hvad de bringer ned fra oven. 

Der er ingen tvivl om at Borup kommer til kampen med ønsket om at fastholde deres gode statistik mod Skals - Dermed er det op til hjemmeholdet at få vendt skuden mod den gule nabo, men det kræver en god og solid indsats hele vejen rundt, hvor koncentration og kynisme skal være nøgleordene, hvis Skals skal trække sig sejrsrigt ud af opgøret. 

Kampen fløjtes i gang 15:30 lørdag eftermiddag. VI SES!

Forår 24
27. juni kl. 11:12 Skals slog Ulbjerg i den sidste kamp og sikrede sig dermed overlevelse
Forår 24
21. juni kl. 13:24 Skals møder Ulbjerg i spændende opgør om overlevelse
Forår 24
17. juni kl. 08:31 Skals tabte på Rughavevej
Forår 24
14. juni kl. 09:57 Skals ser frem til et spændende opgør mod Viborg FF
Luk