Menu

Skals delte med Ulbjerg

image
09. maj 2024 kl. 13:10
Skals jagtede 3 point mod rivalerne fra Ulbjerg men måtte nøjes med 1 enkelt point

Tirsdag aften skulle Skals FF forsøge at revanchere indsatsen mod Viborg FF - Dette skulle allerhelst gå ud over Ulbjerg som man altid har haft det utrolig svært i mod, især på deres hjemmebane, hvor man kun har hentet en enkelt sejr i de seneste 10 år. Så det var på ingen måde en nem opgave Skals skulle på, selvom man ikke kunne fralægge sig favoritværdigheden, så var det et amputeret hold, der skulle afsted, hvor Anders Slavensky, Marcus Bruun Kristensen og William Slavensky ikke var til rådighed.

Skals var forberedte på at de ville have bolden meget og Ulbjerg ville forsøge at spille på lange bolde og prøve lykken mod et Skalsforsvaret, derfor var det også småt med chancer til hjemmeholdet, der måtte erkende at Skalsforsvaret ikke var i det  samme gavehumør som mod kampen mod Viborg FF. Hjemmeholdet havde reelt set kun 2 skud mod Magnus i målet, hvor det ene gik i sidenettet og det andet skud kunne Magnus samle op uden problemer.

Skals havde også rigtig mange fine momenter, hvor man især i Emil Bergs side kom fremover stepperne, hvor man i modsatte side lukkede fuldstændig ned med en storspillede Anders Kuhr og Hugo Vasegaard. 3 gange var Skals tæt på, som på alle andre dage ville gå i mål, første var det Mads Købke der med et veltimet løb i dybden kunne modtage bolden fra Emil Berg, men Ulbjerg-målmanden var hurtig nede og parerer afslutningen som ellers blev sendt afsted helt rigtig. 

Kort efter kom Lasse Broberg først på et indlæg, og uheldigt for ham og resten af Skalslejren kom Ulbjerg-målmanden i vejen igen - og som om dette ikke var nok, så fik han også taget fra, på Mads Købkes hovedstød kort efter - Ja, det var ligesom det plejede på Ulbjerg Stadion.

I pausen handlede det om at forsætte, men stadig være koncentreret nede bagved og holde Ulbjerg fra fadet. I 2. halvleg var kampbilledet fuldstændig det samme som i første, dog lykkedes det Ulbjerg at holde Skals fra de helt store chancer, hvor der ofte lige i den sidste aflevering ikke var skarphed nok. Der kom dog et lille overtag til Ulbjerg, da Skals kom 10 minutter i undertal midt i halvlegen, men fortsat uden at skabe noget.

Med små 10 minutter igen - var det Ulbjergs tur til at komme i undertal, hvilke også gav Skals et massiv tryk på Ulbjergmålet, men Skals kom hellere ikke tættere på, derfor kunne begge tage hjem med et point hver, hvor Ulbjerglejren var mest tilfredse. 

Skals skal på mandag i ilden igen, når Bruunshåb/Tapdrup kommer forbi. 

Kampens spiller blev Anders Kuhr, der spillede en god kamp i forsvaret i alle 90 minutter og fortjent kunne høste holdkammeraternes anerkendelse. 

Har man lyst til at se highlighs fra kampen kan man se dem på dette link:

https://app.veo.co/matches/20240507-ulbjerg-vs-skals-ff-f8609c2b/

 

Efterår 24
25. oktober kl. 11:31 Skals spiller årets sidste kamp på hjemmebanen i Skals
Efterår 24
20. oktober kl. 20:13 Skals tabte mod Ørslevkloster
Efterår 24
18. oktober kl. 21:19 Skals møder Ørslevkloster
Efterår 24
15. oktober kl. 10:18 Skals tabte mod Viborg
Luk