Menu

Skals varmer op til en vigtig kamp mod Højslev St.

image
10. juni 2023 kl. 00:18
Skals kan med en sejr lørdag eftermiddag sikre sig endnu en sæson i serie 3

Fredag aften var der flere hold fra puljen der spillede mod hinanden på kryds og tværs. Skals spillerne skal først i gang lørdag eftermiddag, og derfor blev der måske holdt ekstra øje med at par af kampene, da blandt andet Mønsted mødte NUGF, hvor Mønsted med en sejr, kunne lægge pres på de andre hold i bunden, men det blev ret hurtigt afgjort at Mønsted ikke ville kunne løbe ind i endnu en sejr, og selvom Nørremarken ikke havde meget at spille for, da deres oprykning allerede kom i hus i sidste weekend, vandt de overlegent, og dermed skal Mønsted håbe på at Skals slår TVS i det allersidste opgør for at undgå direkte nedrykning. 

Et andet sted var det også spændende at følge med, for Nørager/Rørbæk, har længe stået i stampe rent pointmæssigt, og dermed kommet i lidt af en situation, hvor nedrykningsdramaet kom tæt på, og med en udekamp mod Sparkær der kæmper for oprykning så det noget spændende ud, hvordan det opgør ville ende, men noget overraskende, løb Sparkær ind i endnu et nyt nederlag, og har dermed spillet sig selv ud af oprykningskampen, og nu skal der en sejr mod ØK i den sidste kamp, hvis man skal være sikker på 3. pladsen, hvis Skals Slår Højslev i morgen.

Det sidste sted, og måske i virkeligheden det allermest vigtigste opgør at følge med i med Skals briller, var TVS mod ØK. Hvis ØK vandt, ville Skals med en sejr i lørdagens kamp mod Højslev kunne spille sig ud af nedrykningsfaren og dermed sikre sig en sæson mere i serie 3. ØK der i efteråret var i en noget drabelig duel om nedrykning til serie 4, kan nu pludselig se sig selv i en ny playoff, denne gang i den lidt sjovere ende, hvor man kan spille sig i serie 2. ØK vandt 3-0 en kamp der ikke var på Livescore, og dermed måtte man vente, samtidig med at man så Viborg spiller mod FC Midtjylland på at et resultat tjekkede ind - midt i efterspillet i Viborgkampen omkring kanonslag, tilskueruroligheder og en misset billet til Europa, tikkede resultatet ind, en sikker ØK sejr.

Dermed er der lagt op til at Skals selv kan gøre sagerne færdig lørdag eftermiddag - Højslev er allerede rykket ned og har ikke det voldsomme at spille for, men det må aldrig blive en sovepude for Skalsspillerne, der også skal finde melodien igen efter nederlaget til ØK, og mod Højslev der i det omvendte opgør, formåede at gøre livet svært for Skals FF, hvor det først lykkedes til sidst i kampen at score, efter et stort pres fra Skals af, men skarpheden, som så mange gange før manglede. 

Derfor - Skal DU komme til Højslev i morgen og nyde lørdagen, det gode vejr og ikke mindst nyde fodboldspillet, og støtte de sortklædte i dagens opgør, så de kan køre en sejr hjem og dermed sikre sig endnu en sæson i serie 3.

Kampen starter klokken 13:00

Forår 24
I dag kl. 08:48 Skals og KK07 delte i fredagens opgør
Forår 24
22. april kl. 08:57 Skals slog TVS
Forår 24
19. april kl. 13:06 Skals møder TVS lørdag eftermiddag
Forår 24
14. april kl. 20:53 Referat Lemvig vs SUB 09
Luk