Menu

Skals skal på jagt efter en ny sejr

image Thomas Christophersen har en fortid som træner i netop TVS
08. maj 2023 kl. 09:35
Mandag aften drager Skals mod Løvel, hvor Tjele Vest Sport venter i et spændende opgør om at hente vigtige point i bundstriden

Mandag aften, skal Skals ud og kæmpe om uhyre vigtige point, når man drager mod Løvel i håbet om at hente 3 livsvigtige point med tilbage til Skals, da forspringet lige nu er på 2 point til dagens modstander, der ligger på playoff-pladsen i kampen om at undgå nedrykning. Her ville 3 point lune gevaldigt, inden turneringen vender og man tager hul på den afgørende fase, hvor der venter nogle spændende og interessante opgør i kommende fremtid, mod Mønsted, Sparkær og Nørremarken. 

Skals kommer til kampen med en fin statistik i bagagen, hvor man ikke har tabt siden man mødte Nørremarken i runde 3, det er sidenhen blevet til 2 sejre, over hhv. ØK og senest Højslev St. og en enkelt uafgjort mod Nørager/Rørbæk, hvor man længe havde 3 point på hånden, inden udligningen faldt kort før tid. Det giver en total på 7 point i de foregående 3 kampe, og 8 point i alt, da man kæmpede sig til et point mod Sparkær i runde 2. Mod Højslev St. i den forrige kamp, lignede det længe, at man kunne spille indtil dommedag uden at score, men heldigvis dukkede Mikkel King op som trold af en æske og sparkede Skals på vinderkurs. Selvom bolden ikke ville ind, så er der nogle af de takter, fra Højslev kampen, man sagtens kan tage med sig til aftenens opgør mod TVS.

TVS kommer til kampen, med en lidt anderledes statistik, da man er uden sejr i det foregående 2 kampe mod Nørager/Rørbæk og Ørslevkloster, dog fik man et storsejr over nedrykkerne fra Serie 2 - Mønsted, som Skals tabte 1-0 til i forårspremieren. Derudover har de en sejr på 2-1 mod Højslev St. der giver TVS en pointtotal på 6. Med en afstand på 2 point, kan TVS gå forbi Skals i tabellen, ligeledes kan Skals lægge afstand til TVS med 5 point, så kampen i aften er uhyre vigtig. 

Med i ligningen hører også at Skals i gennem tiderne har haft det svært mod netop TVS, hvor man skal 5 år tilbage for at finde den seneste Skals sejr, hvor man på hjemmebane i serie 1 vandt med 4-0 blandt andet på et hattrick af Mads Købke, i en kamp, hvor blandt andre Kandeepan Arumugasamy og Mikkel Boi var med. 

Dermed er der meget på spil, når Skals klokken 19 i aften går på græstæppet, for at hente 3 point.  

Forår 24
I går kl. 09:33 Skals klar til hjemmekamp mod VFF
Forår 24
29. april kl. 08:48 Skals og KK07 delte i fredagens opgør
Forår 24
22. april kl. 08:57 Skals slog TVS
Forår 24
19. april kl. 13:06 Skals møder TVS lørdag eftermiddag
Luk