Menu

Skals møder NUGF fredag aften

image
26. maj 2023 kl. 08:48
Fredag aften får Skals besøg af Nørremarken, hvor man skal forsøge at hænge med i toppen af puljen

Fredag aften venter der et spændende opgør i Skals når topholdet fra Nørremarken kommer på besøg. Udover at der er 3 point på spil, så kan Skals med en sejr næsten sikre sig overlevelse før de sidste 3 kampe. Hvilket vil være en stor bedrift, hvis man tænker på udbyttet efter årets første 3 kampe. 

Tænker man tilbage til det sidste opgør mod Nørremarken, der blev tabt 1-0 på Metropol park, så har Skals ikke tabt en kamp siden - det er blevet til 3 uafgjorte og 4 sejre, hvilket giver en total på 16 point. Nørremarken er puljens ubestridte tophold med 6 point ned til Sparkær som nærmeste forfølger, hvilket med en sejr i dag, næsten kan sende Nørremarken i serie 2. Nørremarken gik igennem de første 7 kampe som ubesejret, men efter turneringen er vendt har der været ridser i lakken, hvor man har tabt to gange på eget (kunst)græs til Ørslevkloster (0-3) og senest Sparkær (0-4) Imellem de to kampe slog man Højselv St. med 1-0 

Derfor må Skals forvente at Nørremarken kommer til Skals fredag aften for at gøre tingene færdige og vise resten af puljen at de seneste to nederlag er en plet man ønsker at få fjernet. Så det er et Skals hold der skal være klar fra start og angribe den mulighed de har, både for at vinde, men også sikre sig overlevelse i serie 3 - hvad en sejr ellers kan medbringe i forhold til playoff må man tage derefter. 

Kampen starter i Skals klokken 19:00 

Forår 24
22. april kl. 08:57 Skals slog TVS
Forår 24
19. april kl. 13:06 Skals møder TVS lørdag eftermiddag
Forår 24
14. april kl. 20:53 Referat Lemvig vs SUB 09
Forår 24
11. april kl. 11:00 Skals hentede 3 point i Liseborg
Luk