Menu

Skals fightede et flot point hjem i Sparkær

image
02. april 2023 kl. 13:02
Der var brug for bredden i klubben for at få stillet hold til weekendens kamp, hvor man skulle møde oprykningsfavoritterne fra Sparkær

I den allersidste peptalk inden dommeren fløjtede op til kampstart, var det sidste ord Skalsspillerne hørte og nikkede anerkendende til ”Der er findes to ting i livet, det man kan gøre noget ved og det man ikke kan gøre noget ved. Det man ikke kan gøre noget ved er banens tilstand, solen, vinden og dommeren og så er der de ting man kan gøre noget ved, man kan kæmpe røven ud af bukserne, give alt for holdet, klubben og logoet på brystet.” Og det må man sige at  Skalsspillerne tog til sig, da man i kampens indledning sad godt i duellerne og kom gode ud af de nærkampe der opstod kampen igennem. Særligt Frederik Vejlby og Emil Berg gav ikke ret meget ved dørene.

Det var ellers et noget amputeret hold Skals FF var taget afsted med lørdag eftermiddag til Sparkær, hvor skader, ferie, polterabend og andre diverse ting, og i forvejen var man presset til point efter sidste weekends plamage mod Mønsted, så var også noget af det der fyldte på Thomas Christophersen optakt til kampen – man skulle acceptere, at man gik i mod egen filosofi, man vil stå længere tilbage end, hvad man plejer, man skulle acceptere at man ikke havde bolden ret meget og så var det vigtigt man stod tæt i kæderne. Det er noget utraditionelt i forhold til, hvordan kampene mod Sparkær som regel forløber, hvor Skals plejer at være dominerende, men samtidig også en anerkendelse af Sparkær som et rigtig godt hold, med mange gode spillere, både som hold og individuelt.

Det var også Sparkær der var mest på bolden i kampens indledning og havde nogle halve muligheder, men Skalsdefensiven havde ganske godt styr på det, hvor Frederik Broberg i målet er med til at give forsvaret den ro, der skal til for at man går med i duellerne og skulle der opstå en chance, så er chancen for at han tager den større end der er mål, og med Emil Berg og Kim Sommer foran sig så skulle Sparkæroffensiven yde lidt mere end tilfældet var mod TVS. 

I dagens anledning havde Thomas Christophersen blandet kortene godt og ændret fra den normale 3-mands bagkæde til en 4-back kæde med Oliver Kvist og Alexander Visholm på backerne, som spillede med højt niveau igennem hele kampen, hvor det var sjældent at Sparkær kom i Skals bagrummet.

Midt i halvlegen havde Skals en god periode, hvor mere af spillet foregik på Sparkærs banehalvdel, hvor Anders Kuhr der fulgte op med sidste uges flotte indhop med en lige så stærk indsats på kanten, hvor samarbejdet med Visholm var stærkt. Fra forrige uges spids angriber, var Thomas Christophersen igen i start 11’eren dog på 6 pladsen, hvor han spillede 65 stærke minutter, hvor det til tider ikke var til at se at dåbsdatoen havde rundet 40 og til tider næsten umuligt at se at han var banens alderspræsident, foran sig havde han Frederik Vejlby og Marcus Kristensen der knoklede igennem i alle 90 minutter og var her, der og alle vegne og flere gange havde optræk til mere men som sagt, var banen ikke til Skalsspillernes fordel. William Slavensky var trukket ud i venstre side fra sin angrebsplads, hvor hans evne til at holde på bolden og hans fart, og evne samt vilje til at skabe spillet, gjorde at Skals kunne trække vejret i få momenter af kampen.

Selvom Skals ikke havde mange chancer mod mål i første halvleg, havde Alexander et skud fra distancen, der godt kunne volde Sparkærmålmanden lidt problemer, og Thomas Christophersen et drøn af et projektil der dog ikke gik forbi mål. På toppen havde Skals tilbagevendte Mikkel King, der skulle være opspilsstation, der dog var godt pakket ind af Sparkærs to midterforsvarer, der både var fysisk større, men Mikkel leverede en god præstation og var med til at sætte Skals’ bedste angreb i gang, specielt lige inden pausen, hvor Frederik Vejlby var lige ved at komme fri, men blev nedlagt af Sparkærs bagerste mand, men dommerens fløjte forblev tavs, måske fordi, så var man nød til at vise det røde kort, selv Skalsspillerne protesterede indædt, så var det symptomatisk for mange kendelser i første halvleg, selvom man må sige at dommeren holdte sin linje hele vejen igennem opgøret.

ved pause, det var der ikke rigtig nogen der kunne indvende noget imod, Skals var 45 minutter fra at hive et point med hjem, selv om man skulle stadig være klar på at jagte sejren, for der ville opstå muligheder. Derudover forventede man at Sparkær ville komme med mere i 2. halvleg. Så man skulle være tættere i kæderne og være klar på duellerne og være skarp på at bakke hinanden op.

Kampbilledet i 2. halvleg lignede meget første halvleg, hvor Sparkær var mere på bolden, men Skals var på egentlig i udmærket kontrol, og der blev knoklet igennem, hvor Skals ad to omgange var tæt på at komme igennem men blev afværget i sidste øjeblik. Sparkær havde også gode muligheder, hvor Frederik Broberg i målet viste klassen, ved at hente en bold oppe i hjørnet og derefter pille en friløber, af Sparkær spidsen.

Der var også lidt ved at gå galt da Sparkær stjal en bold i Skals opspillet, men Emil Berg, var hurtig og kom ind og erobrede bolden og pillede broden af Sparkærangriberen.. Skals havde også en stor chance efter en dødbold, hvor den ender bagerst i feltet hos Marcus Kristensen, hvor via Kim Sommer og Frederik Vejlby ender bolden hos William Slavensky, der dog må se sit forsøg gå snært forbi.

Kort før slutfløjt følte Sparkær sig snydt for et straffespark, men efter dommerens linje kampen igennem, ville det også være urimeligt, hvis den skulle dømmes. Så selvom Sparkær følte at de havde fortjent mere efter 0-0 så var det med Skals øjne en flot indsat over hele linjen, hvor man kunne være glad for at tempoet i Sparkærs spil ikke var specielt hurtigt, og man på trods af flere afbud, kunne bruge bredden, og Thomas fik set, af de spillere han udtager er klar til at gå i krig for den grønne trøje, og så skal man ikke undervurdere at holdånden i Skals er stærk – formentlig den stærkeste i forhold til de sidste år, hvor der samtidig også var brug for at reaktion oven på Mønsted kampen.

Skals har nu påskefri, men kan bruge de næste 11 dage på at kigge frem i mod den næste kamp mod Nørremarken, der umiddelbart ligner rækkens stærkeste hold, hvor holdet efter nedrykningen har fået endnu flere dygtige spillere på holdet.

Forår 24
I går kl. 08:49 Skals ramte ikke dagen mod VFF
Forår 24
01. maj kl. 09:33 Skals klar til hjemmekamp mod VFF
Forår 24
29. april kl. 08:48 Skals og KK07 delte i fredagens opgør
Forår 24
22. april kl. 08:57 Skals slog TVS
Luk