Menu

Skals åbner mod Mønsted

image
24. marts 2023 kl. 10:22
Nu er alle øjne efterhånden rettet mod sæsonstart lørdag eftermiddag.

Efter en benhård vinteropstart, der både har budt på Futsal, og opstart med nogle forskellige vejrfænomener, som blæst, regn og snestorm, så begynder det efterhånden at lyse op. højere temperaturer, øget regnmængde og lysere dage, betyder for de fleste fodboldspillere: Sæsonstart, og ganske rigtig, så starter forårssæsonen på lørdag, hvor Skals starter mod serie 2 nedrykkerne fra Mønsted. 

Mønsted har Skals de senere par år haft et ganske godt bekendtskab med igennem sommerturneringen i Sparkær - Fjends Cup, hvor man har spillet nogle meget lige og intense opgør, hvor det har bølget meget frem og tilbage ift. hvem der har kunnet trække sig sejrrigt ud af opgøret. Forrige år, vandt Mønsted Fjends cup åbneren, inden hele holdet blev sendt i karantæne pga. et tilfælde af Corona. I sommers, var det så Skals' tur til at trække sig sejrrigt ud af åbningsopgøret, da man slog de nykåret serie 2 hold med 2-0 efter en fornem indsats. Sejren blev også startskuddet til det der endte med at blive en mindeværdig Fjends Cup sejr for Skals. 

Dermed er det tog lige hold, der lørdag står over for hinanden, hvor alle point tæller, i en pulje, som ligner en af de puljer der godt kan ende meget tæt. Derfor er det vigtigt at komme godt fra start, hvor Skals også i runden efter møder Sparkær, som er oprykningsfavoritter inden man i 3. runde møder et andet nedrykker hold fra serie 2, NUGF som også er kæmpe oprykningsfavoritter. 

Grundet den store mængde vand er banerne i Skals ekstremt bløde, faktisk så bløde at man ikke kan gøre det store ved dem, ift. at tromle og gøre dem jævne, derfor har man været nødsaget til at rykke kampen fra Skals FF til Liseborg, hvor man afvikler kampen på kunstgræs. Hvem der har fordelen af dette er ikke til at vide, da kendskabet til Mønsteds preseason er minimalt. Men ud fra det kendskab vi har til dem fra Fjends Cup, så er Mønsted et godt hold med mange fine kompentencer, der har muligheden for at gøre ondt på Skals. 

Som det ser ud nu, ligner det at der kunne være comeback, til nogle interessante navne, hvem det er, kan man møde op og finde ud af klokken 16:15 på Liseborgs anlæg, hvor der er Kick Off

 

Forår 24
I går kl. 12:02 Skals møder Borup i et vigtigt derby
Forår 24
14. maj kl. 11:05 Skals sejrede mod Bruunshåb/Tapdrup
Forår 24
13. maj kl. 09:14 Skals møder Bruunshåb/Tapdrup
Forår 24
09. maj kl. 13:10 Skals delte med Ulbjerg
Luk