Kampreferat Kvinder Jyllandsserie SUB 09 – Lemvig, 15.04.2023
Lørdag middag mødte SUB topholdet fra Lemvig IF.
Lemvig er det suveræne tophold og favoritter til at returnere til Kvindeserien.
Vores hold er stadig ramt af skader, hvoraf flere er langtidsskader (bl.a. Michelle, Thea og Camilla).
Trods skader og et par afbud spillede vi en meget fin kamp mod en stærk modstander.
Kampen startede med en del dueller på midten, og vi havde bolden det meste af tiden uden, at det blev til de store chancer. Det var meget tydeligt, at Lemvig IF har en meget stærk offensiv, og alene Louise Mose var en kæmpe mundfuld for vores forsvarskæde.
Efter ca. 25 min. havde vi i første omgang clearet bolden, men et langskud fik med hjælp fra vinden tilpas fart og højde til at bolden sejlede over Line i vores mål. Et noget heldigt mål og en ufortjent føring.
Herefter var vi fint med i kampen, og vi havde i det 40. minut bl.a. en dobbeltchance ved Nico/Alina, som blev reddet på stregen. Forinden havde Caro flot drejet en firsttimer fra hjørnespark mod mål, uheldigvis stod Lemvigs målmand det rigtige sted.
De sidste 3 minutter af 1. halvleg afgjorde dog kampen. Først var Louise Mose på spil med en tværaflevering, som blev snittet i mål. Det var blot 30 sek. Efter, Lemvig havde reddet på stregen. I 1. halvlegs sidste minut fik Lemvig hjørnespark, som i første omgang blev clearet, men efter lidt klumpspil fik en Lemvigspiller sidste fod på bolden.
En meget ærgerlig afslutning på en ellers fin 1. halvleg hvor 1 – 1 ikke havde været ufortjent.
- halvleg startede desværre som 1. halvleg sluttede. Efter blot 2 min. var Louise Mose igen effektiv på en kontra. Et flot mål må vi erkende, hvor Line var chanceløs.
Nede 0 – 4 gav vi stadig ikke op, en fantastisk holdånd og fightervilje fra alle pigerne bevirkede, at vi stadig var med i kampen, og Maja fik flot reduceret til 1 – 4.
Det lyder meget underligt, vi taber kampen 1 – 5, men har vel 60 % af boldbesiddelsen.
Som træner er det dejligt at konstatere, at de ting vi træner i dagligdagen nu også begynder at virke.
Der er stadig et stykke vej, men med den vilje som pigerne lægger i kampene og det spil, som vi præsterede lørdag, skal der nok komme point på kontoen inden længe.
Det var en fornøjelse at se så mange tilskuere på Ulbjerg stadion, dejlig opbakning, det har vi brug for fremadrettet.
Kampens spiller blev Emma Langager
Næste hjemmekamp er lørdag den 29. april kl. 12.00 i Skals.
Tak for opbakningen.
Trænerteamet