Skals tabte forårspremieren

Lørdag eftermiddag var der lokalopgør på Skals stadion, da Skals tog i mod Borup i forårspræmieren på Spar Skals Stadion, de tidligt fremmødt kunne bruge tiden på at købe billig vin, inden tiden nærmede sig Kick off.
Der var en vind på langs af banen der spillede en lille rolle, hvor Skals startede med vinden i hovedet, derudover var banen en anelse ujævn og det gav også sine udfordinger. Borup var længst fremme i første halvleg og pressede Skals mest, hvor det ofte var omstillinger og lange bolde de forsøgte at komme igennem af. Skals var bedst på kuglen og var tæt på et par gange - Emil Berg havde et par behjertet skud, Mikkel King havde bolden i mål men blev dømt offside efter debutanten Nicklas Vestrup ikke fik ordentlig træf på Emil Bergs flotte forarbejde.
Frederik Broberg i den anden ende tog også godt fra, da han havde et par fine redninger på Borups forsøg. Efter pausen kom Skals længere frem på banen og kunne presse Borup mere, det gjorde også at Borup fik flere muligheder for omstillinger, som gav 2 muligheder Frederik Broberg i målet tog sig flot af.
Skals begyndte at nærme sig en scoring, da Hugo Vasegaard og Mikkel Boi havde fine muligheder. Men som så ofte set før mod Borup, så skulle Borup have en halv chance, efter et indlæg fra venstre side, hvor bolden blev samlet op bagerst i feltet og resolut sparket ind.
De sidste 13 minutter begyndte Skals at gå mere offensivt til værks, men helt tæt kom Skals aldrig, tættest var Lucas Bruun Kristensen på et indlæg, der blev headet over.
Kampens spiller blev en godt spillende Mads Vejlby i forsvaret der leverede en flot indsats, i blot sin 3 officielle senior kamp. Skals får muligheden for genrejsning på lørdag mod Sparkær, der også tabte deres sæsonåbner, så der er vigtige point på spil.